Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Me ba, yɛ aso ma me nyansa; tie me nhumu nsɛm no yiye,
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
sɛnea ɛbɛma woahwɛ yiye, na wʼano akora nimdeɛ.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Efisɛ ɔbea aguaman ano sosɔ ɛwo, na ne kasa yɛ fɔmm sen ngo;
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
nanso awiei no, ɛyɛ nwen sen bɔnwoma, ɛyɛ nam sɛ afoa anofanu.
Nʼanan kɔ owu mu; nʼanammɔntutu kɔ ɔda mu tee. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Onsusuw ɔkwan a ɛkɔ nkwa mu ho; nʼakwan yɛ kɔntɔnkye, nanso onnim.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Enti afei, me mma, muntie me; Monntwe mo ho mmfi nea meka ho.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Ɔkwan a ɛmmɛn no no na momfa so; mommmɛn ne fi pon ano,
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
anyɛ saa a, mode mo ahoɔden bɛma afoforo na mode mo mfe ama otirimɔdenfo,
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
anyɛ saa a, ahɔho bɛfom mo ahonyade na mo brɛ de ahonya akɔ afoforo fi.
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
Mo nkwanna akyi, mubesi apini, bere a mo honam ne mo nipadua asa no.
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
Na moaka se, “Na mikyi ahohyɛso! Me koma ampɛ nteɛso!
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Manyɛ osetie amma mʼakyerɛkyerɛfo na mantie me kwankyerɛfo asɛm.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Madu ɔsɛe ano wɔ asafo no nyinaa mu.”
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Nom nsu fi wʼankasa ahina mu, nsu a ɛteɛ fi wʼankasa abura mu.
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
So ɛsɛ sɛ wʼasuti yiri fa mmɔnten so na wo nsuwa kokɔ ɔman aguabɔbea ana?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Ma ɛnyɛ wo nko ara de, a wo ne ahɔho nkyɛ da.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Nhyira nka wʼasubura na wʼani nnye wo mmrantebere mu yere ho.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Ɔte sɛ ɔtwe bere dɔfo, ɔwansan nuonyamfo; ma ne nufu nsɔ wʼani daa na ne dɔ nkyekyere wo.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Me ba, adɛn nti na woma ɔbea aguaman kyekyere wo? Adɛn nti na woda ɔbarima foforo bi yere kokom?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Awurade hu onipa akwan nyinaa, na ɔhwehwɛ ne nyinaa mu.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Omumɔyɛfo nnebɔne sum no afiri; na ne bɔne ahama kyekyere no papee.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
Wobewu, esiane ahohyɛso a wonni nti, na wɔayera, esiane wɔn agyennyentwisɛm nti.
