Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Wiilkaygiiyow, xigmaddayda dhegayso, Oo waxgarashadaydana dhegta u dhig;
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
Si aad digtoonaan u dhawrtid, Oo ay bushimahaaguna aqoon u xejiyaan.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Waayo, naagta qalaad bushimaheedu waxay daadiyaan malab, Oo afkeeduna saliid buu ka sii macaan yahay,
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
Laakiinse aakhirkeedu wuxuu u qadhaadh yahay sida geed dacareed oo kale, Wuuna af badan yahay sida seef laba af leh.
Cagaheedu dhimashay ku dhaadhacaan, Oo tallaabooyinkeeduna waxay u jeedaan xagga She'ool, (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Waddada nolosha iyadu aad uguma fiirsato. Jidadkeedu waa leexleexdaan, oo garan kari maysid,
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Haddaba sidaas daraaddeed, wiilashoy, bal i maqla, Oo erayada afkayga ha ka tegina.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Jidkaaga ka fogee iyada, Oo albaabka gurigeeda ha u dhowaan,
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
Si aanad sharaftaada kuwa kale u siin, Oo aanad sannadahaaga kuwa caloosha adag u siin,
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
Si aan shisheeyayaal maalkaaga uga dhergin; Oo aanay wixii aad u hawshootay guri ajnabi u gelin,
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
Si aanad ugu dambaysta u barooran, Markay hilibkaaga iyo jidhkaaguba baabba'aan,
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
Oo aad tidhaahdaan, Sidee baan edbin u nebcaaday, Oo qalbigayguna canaantii u quudhsaday!
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Codkii macallimiintaydii ma aan addeecin, Oo dhegtana uma aan dhigin kuwii wax i baray!
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Anigu waxaan u dhowaa inaan shar kasta falo Anigoo ku dhex jira shirka iyo ururka.
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Berkeddaada biyo ka cab, Oo ceelkaagana biyo qulqulaya ka cab.
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
Ma hagaag baa in ilahaagu dibadda u daataan. Oo ay durdurraduna dariiqyada maraan?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Iyagu ha ahaadeen kuwaaga oo keliya, Oo yaanay u ahaan shisheeyayaal adiga kula jira.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Ishaadu ha barakaysnaato, Oo naagtaadii aad yaraanta ku guursatay ku faraxsanow.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Iyadu ha kuu ahaato sida deerada jacaylka badan iyo sida cawsha quruxsan, Goor walbana naasaheedu ha ku deeqeen Oo had iyo goorna jacaylkeeda ku faraxsanow.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Haddaba wiilkaygiiyow, bal maxaad naag qalaad ugu faraxsanaanaysaa, Maxaadse naag shisheeye ah naasaheeda u qabsanaysaa?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Waayo, jidadka dadku waxay hor yaalliin indhaha Rabbiga Oo isagaa fiiriya waddooyinkiisa oo dhan.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Kan sharka leh waxaa qabsan doonta xumaantiisa, Oo waxaa isaga lagu soo xidhi doonaa xadhkaha dembigiisa.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
Wuxuu u dhiman doonaa edbinla'aanta, Oo isagu wuxuu ku dhex amban doonaa badnaanta nacasnimadiisa.
