Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Mwanakomana wangu, nyatsoteerera kuuchenjeri hwangu, teereresa kumashoko angu oungwaru,
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
kuti ugare wakachengeta kungwara uye kuti miromo yako ichengetedze zivo.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Nokuti miromo yomukadzi chifeve inodonha uchi, nomutauriro wake unotedza kupfuura mafuta;
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
asi pakupedzisira anovava senduru, anopinza somunondo unocheka namativi ose.
Tsoka dzake dzinoenda kurufu; nhambwe dzake dzinonanga kuguva. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Haafungi pamusoro penzira youpenyu; nzira dzake dzakaminama, asi iye haazvizivi.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Saka zvino, vanakomana vangu, nditeererei; musatsauka pane zvandinotaura.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Fambai nenzira iri kure naye, musasvika pedyo nomusuo wemba yake,
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
kuti murege kupa vamwe zvakanaka zvesimba renyu, uye namakore enyu kuno uyo ane utsinye,
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
kuti vatorwa varege kudya upfumi hwenyu, uye kushanda kwenyu nesimba kurege kupfumisa imba yomumwe munhu.
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
Pakupedzisira kwoupenyu hwako uchagomera, kana nyama nomuviri wako zvaparadzwa.
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
Uchazoti, “Mavengero andaiita kurayirwa! Mashorero aiita mwoyo wangu kudzorwa!
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Ndakanga ndisingateereri vadzidzisi vangu, kana kunzwa varairidzi vangu.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Ndasvika pakuparara chaiko pakati peungano yose.”
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Inwa mvura pachirongo chako chaicho, mvura inoerera patsime rako chairo.
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
Ko, zvitubu zvako zvinofanira kuerera mumigwagwa here; nzizi dzako dzemvura pazvivara?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Ngadzive dzako woga, hadzitombofaniri kugoveranwa navatorwa.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Tsime rako ngariropafadzwe, uye ufadzwe nomudzimai woujaya hwako.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Sehadzi yengururu inofadza, nehadzi yenondo yakanaka, mazamu ake ngaakufadze nguva dzose, ugare uchigutswa norudo rwake.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Unosungirweiko, mwanakomana wangu, nomukadzi chifeve? Unombundikirireiko chipfuva chomukadzi womumwe murume?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Nokuti nzira dzomunhu dziri pachena pamberi paJehovha, uye anoongorora nzira dzake dzose.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Zviito zvakaipa zvomunhu akaipa zvichamusunga; tambo dzechivi chake dzichamubata iye kwazvo.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
Achafa nokuda kwokushayiwa kuzvibata kwake, atsauswa noupenzi hwake hukuru.
