Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Yaa ilma ko, ogummaa koo qalbeeffadhu; hubannaa kootiif illee gurra kenni;
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
kunis akka ati hubannaa turfattee arrabni kees beekumsa kuufattuuf.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Hidhiin ejjituu damma coccobsa; haasaan ishee zayitii caalaa lallaafa;
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
dhuma irratti garuu isheen akkuma hadhooftuu hadhoofti; akkuma goraadee afaan lamaas qara qabeettii dha.
Miilli ishee gara duʼaatti gad buʼa; tarkaanfiin ishee awwaalatti nama geessa. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Isheen waaʼee karaa jireenyaa dhimma hin qabdu; daandiin ishee jalʼaa dha; isheen garuu kana hin beektu.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Egaa yaa ilmaan ko, mee na dhagaʼaa; waan ani jedhu irraa gara kamitti iyyuu hin gorinaa.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Karaa keessan ishee irraa fageeffadhaa; balbala mana isheetti hin dhiʼaatinaa;
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
kunis akka ati ulfina kee nama biraatiif, umurii kees nama namaaf hin naaneef hin kennineef;
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
akkasumas qabeenya kee ormatu nyaata; dadhabbiin kees mana alagaa badhaasa.
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
Dhuma jireenya keetiitti, yeroo foonii fi dhagni kee dhumutti ati ni aadda.
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
Atis akkana jetta; “Ani akkamittin adabamuu jibbee! Garaan koos akkam sirreeffamuu tuffate!
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Ani barsiistota kootiif hin ajajamne yookaan qajeelchitoota koo hin dhaggeeffanne.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Ani waldaa guutuu gidduutti qarqara badiisaa gaʼeen ture.”
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Eela kee keessaa bishaan, boolla bishaanii kee keessaa immoo bishaan qulqulluu dhugi.
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
Burqaan kee guutee daandii irra, bishaan kee kan yaaʼus oobdii keessa dhangalaʼuu qabaa?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Isaan kan kee haa taʼan; ormi si wajjin qooddachuu hin qabu.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Burqaan kee haa eebbifamu; niitii dargaggummaa keetiitti gammadi.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Isheen miidhagduu akka borofaa, bareedduu akka gadamsaa ti; harmi ishee yeroo hunda sitti haa tolu; yeroo hunda jaalalli ishee si haa boojiʼu.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Yaa ilma ko, ati maaliif ejjituudhaan boojiʼamta? Maaliif bobaa niitii nama biraa hammatta?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Karaan namaa guutumaan guutuutti fuula Waaqayyoo dura jiraatii; innis daandii namaa hunda ni toʼata.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Balleessaan nama hamaa isuma qabaata; funyoon cubbuu isaa jabeessee isa qaba.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
Inni sababii adabamuu dhabeef duʼa; guddinni gowwummaa isaas karaa irraa isa balleessa.
