Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Min sønn! Akt på min visdom, bøi ditt øre til min forstand,
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
så du kan gjemme kloke råd og dine leber bevare kunnskap!
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
For en fremmed kvinnes leber drypper av honning, og glattere enn olje er hennes tunge;
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
men til sist er hun besk som malurt, hvass som et tveegget sverd.
Hennes føtter går nedover til døden; hennes skritt fører like til dødsriket. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
På livets sti vil hun ikke vandre; hennes veier går hit og dit, uten at hun vet det.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Så hør nu på mig, mine barn, og vik ikke fra min munns ord!
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
La din vei være langt fra henne, og kom ikke nær til døren på hennes hus,
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
forat du ikke skal gi andre din pryd og en grusom herre dine år,
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
forat ikke fremmede skal mettes av din eiendom, og frukten av din møie komme i en annen manns hus,
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
så du må stønne i din siste stund, når din kropp og ditt kjøtt tæres bort,
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
Og du må si: Hvorledes har jeg kunnet hate tukt, og hvorledes har mitt hjerte kunnet forakte tilrettevisning,
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
så jeg ikke hørte på dem som lærte mig, og ikke bøide mitt øre til dem som veiledet mig!
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Nær var jeg kommet i den største ulykke midt i forsamlingen og menigheten.
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Drikk av din egen brønn, drikk rinnende vann av din egen kilde!
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
Skulde vel dine kilder strømme ut på gaten, dine bekker på torvene?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
La dem være for dig alene og ikke for fremmede sammen med dig!
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Din kilde være velsignet, gled dig i din ungdoms hustru!
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Den elskelige hind og den yndefulle stengjet! Hennes barm kvege dig til enhver tid, av hennes kjærlighet være du alltid drukken!
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Hvorfor, min sønn, skulde du da være drukken av attrå efter en annen manns hustru og favne en fremmed kvinnes barm?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
For en manns veier ligger åpne for Herrens øine, og Herren jevner alle hans stier.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Den ugudelige fanges i sine egne misgjerninger, og han holdes fast i sin egen synds snarer.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
Han må dø, fordi han ikke lot sig tukte, og for sin store dårskaps skyld tumler han og faller.
