Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
fili mi adtende sapientiam meam et prudentiae meae inclina aurem tuam
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
ut custodias cogitationes et disciplinam labia tua conservent
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
favus enim stillans labia meretricis et nitidius oleo guttur eius
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
novissima autem illius amara quasi absinthium et acuta quasi gladius biceps
pedes eius descendunt in mortem et ad inferos gressus illius penetrant (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
per semitam vitae non ambulat vagi sunt gressus eius et investigabiles
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
nunc ergo fili audi me et ne recedas a verbis oris mei
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
longe fac ab ea viam tuam et ne adpropinques foribus domus eius
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
ne des alienis honorem tuum et annos tuos crudeli
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
ne forte impleantur extranei viribus tuis et labores tui sint in domo aliena
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
et gemas in novissimis quando consumpseris carnes et corpus tuum et dicas
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
cur detestatus sum disciplinam et increpationibus non adquievit cor meum
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
nec audivi vocem docentium me et magistris non inclinavi aurem meam
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
paene fui in omni malo in medio ecclesiae et synagogae
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
bibe aquam de cisterna tua et fluenta putei tui
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
deriventur fontes tui foras et in plateis aquas tuas divide
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
habeto eas solus nec sint alieni participes tui
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
sit vena tua benedicta et laetare cum muliere adulescentiae tuae
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
cerva carissima et gratissimus hinulus ubera eius inebrient te omni tempore in amore illius delectare iugiter
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
quare seduceris fili mi ab aliena et foveris sinu alterius
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
respicit Dominus vias hominis et omnes gressus illius considerat
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
iniquitates suae capiunt impium et funibus peccatorum suorum constringitur
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
ipse morietur quia non habuit disciplinam et multitudine stultitiae suae decipietur
