Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Wen nutik, lohng kas in lalmwetmet luk ac porongo etauk luk.
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
Na ouiyen moul lom ac fah suwohs, ac kas lom ac fahkak lah oasr etu lom.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Ngoasron mutan kien siena mukul ac ku in emwem oana honey, ac oalul fwel oana oil in olive,
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
tusruktu ke safla pwar nukewa, mwe keok mukena pa ac tuku kac.
Mutan sac ac kolkomla nu in facl in misa. Inkanek ma el fahsr kac pa inkanek nu ke misa. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
El kuhfla ac alfokfokla liki inkanek in moul, ac el tia akilen acn el fahsr we.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Lohngyu inge, wen nutik uh, ac tia mulkunla ma nga fahk nu suwos.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Fahsr liki mutan ouinge uh! Nimet kalukyang nu ke mutunoa sel.
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
Kom fin oru, na sunak ma tuh orek nu sum meet ac fah orek nu sin kutu na mwet, na kom ac fah fusr na misa inpoun mwet wangin pakomuta yoro.
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
Aok, mwetsac uh ac eisla mwe kasrup lom nukewa, ac ma kom kemkatu nu kac ac fah ma lun siena mwet.
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
Kom ac fah oan sasao fin mwe oan kiom. Ikom ac monum ac fah mongola,
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
ac kom fah fahk, “Efu ku nga koflana etala? Efu ku nga tuh srunga mwet in lutiyu?
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Nga tuh tiana lohang nu sin mwet luti luk nukewa, ac tiana porongalos.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Ac inge nga akilenak lah akmwekinyeyuk nga sin mwet nukewa.”
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Kom in pwaye nu sin mutan kiom sifacna, ac sang lungse lom nu sel mukena.
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
Tulik ma kom osweang nu sin kutena mutan saya uh, ac wangin sripa nu sum.
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Lela tulik nutum uh in kapak ac kasrekom, a in tia muta kasru mwet saya.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Ke ma inge kom in engan sin mutan kiom, aok mutan fusr se na ma kom tuh payukyak se ah,
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
su tuh kato ac wo lumah oana soko deer mutan. Lela oaskuiyal in mwe akenganye kom. Lela elan kafiskomi ke lungse lal.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Wen nutik, efu ku kom in sang lungse lom nu sin siena mutan? Efu kom kaukya iniwen mutan kien siena mukul?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
LEUM GOD El liye ma nukewa kom oru. Acn nukewa kom fahsr nu we, El liye kom.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Orekma koluk lun sie mwet koluk oana sie mwe kwasrip. El ac sremla ke sie nwek ke koluk lal sifacna.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
El misa ke sripen el tia sifacna liyaung orekma lal. Lalfon lal pa kololla nu in kulyuk lal uh.
