Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Mi sone, perseyue thou my wisdom, and bowe doun thin eere to my prudence; that thou kepe thi thouytis,
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
and thi lippis kepe teching. Yyue thou not tent to the falsnesse of a womman;
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
for the lippis of an hoore ben an hony coomb droppinge, and hir throte is clerere than oile;
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
but the last thingis ben bittir as wormod, and hir tunge is scharp as a swerd keruynge on ech side.
Hir feet gon doun in to deeth; and hir steppis persen to hellis. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Tho goon not bi the path of lijf; hir steppis ben vncerteyn, and moun not be souyt out.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Now therfor, my sone, here thou me, and go not awei fro the wordis of my mouth.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Make fer thi weie fro hir, and neiye thou not to the doris of hir hous.
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
Yyue thou not thin onour to aliens, and thi yeeris to the cruel;
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
lest perauenture straungeris be fillid with thi strengthis, and lest thi trauels be in an alien hous;
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
and thou biweile in the laste daies, whanne thou hast wastid thi fleschis, and thi bodi; and thou seie,
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
Whi wlatide Y teching, and myn herte assentide not to blamyngis;
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
nether Y herde the voys of men techinge me, and Y bowide not doun myn eere to maistris?
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Almest Y was in al yuel, in the myddis of the chirche, and of the synagoge.
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Drinke thou watir of thi cisterne, and the floodis of thi pit.
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
Thi wellis be stremed forth; and departe thi watris in stretis.
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Haue thou aloone `tho watris; and aliens be not thi parceneris.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Thi veyne be blessid; and be thou glad with the womman of thi yong wexynge age.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
An hynde moost dereworthe; and an hert calf moost acceptable. Hir teetis fille thee in al tyme; and delite thou contynueli in the loue of hir.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Mi sone, whi art thou disseyued of an alien womman; and art fostrid in the bosum of an othere?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
The Lord seeth the weie of a man; and biholdith alle hise steppis.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
The wickidnessis of a wyckid man taken hym; and he is boundun with the roopis of hise synnes.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
He schal die, for he hadde not lernyng; and he schal be disseyued in the mychilnesse of his fooli.
