Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Wuoda, chik iti malongʼo ne riekona, mondo iwinj maber puonj mago mopondo,
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
eka isik kingʼeyo pogo tiend weche kendo dhogi norit rieko.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Nimar dho jachode wacho weche mamit ka mor kich, kendo wuoyone yom maloyo moo;
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
to gikone okech ka kedhno kendo obith ka ligangla ma dhoge ariyo.
Tiendene ochomo kar tho, to ondamo mage ochiko bur tir. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Ok opar ngangʼ yor ngima; yorene ogondore, to ok ongʼeyo kamano.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Omiyo koro un yawuota, winjauru, kik uwe gima awachonu.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Bed mabor gi dhako ma kamano, kendo kik idhi machiegni gi dhoode,
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
nono to jomoko nono ema inimi tekreni maber moloyo kendo higni magi norum e lwet joma ger,
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
nono to jomoko nono, ema nocham mwanduni kendo tichni matek nokony od ngʼat moro nono.
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
To e giko mar ngimani inichur achura, ka ringri gi dendi chamore rumo.
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
To iniwachi niya, “Mano kaka nasin gi puonj mar rieko! Mano kaka chunya nokwedo siem mane omiya kuom gik mane atimo ma ok nikare!
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Ne ok anyal winjo kendo timo weche jopuonjna, kata chiko ita ni jopuonjna.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Asechopo e giko mar kethruok marach e dier chokruok mangima.”
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Modh pi moa e dapigi iwuon, pi mamol moa e sokoni iwuon.
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
Bende ber mondo soknigi omol ka oo oko e yore mag dala, kata aoregi mag pi e kuonde chokruok manie dier dala?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Ne ni gibedo magi iwuon kendo kik iriwgi gi joma galagala.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Sokoni mondo ogwedhi, kendo ibed mamor gi chiegi mane ikendo ka in wuowi.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Ojaber ka mwanda, kendo olongʼo ka nyakech, thundene mad romi kinde duto, mad herane omaki moloyo.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Wuoda, ere gima omiyo jachode dikaw paroni? Ere gima omiyo chie ngʼato nono dilombi?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Yore mag dhano nenore ratiro e nyim Jehova Nyasaye, kendo onono kamoro amora ma odhiyoe.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Timbe mamono mag ngʼama jaricho obedone obadho mamake, tonde mag richone tweye matek.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
Obiro tho nikech ok oyie mondo orieye, obayo yo nikech fupe maduongʼ.
