Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Ka capa, ka cyihnaak ngai nawh, kak kawcyihnaak awh nang haa keng lah.
2 at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
Khawkpoek thainaak ce khoem nawh, na hui nam lai ing simthainaak nam tu naak hamna.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Nukche a hui awhkawng khawitui cip nawh, am lai ce situi anglakawh plai hy.
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
A dytnaakna ankhamyihna kha nawh, pinhai amyihna hqaat hy.
A khaw ing thihnaak lam pan nawh, a khawngkham ing ceikhui lam pan hy. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Hqingnaak lam am huthai nawh, a cehnaak lam a mam dyng ce am huthai hy.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Ceamyihna awmsaw ka cakhqi aw, kak awi ngai unawh, kam kha awhkaw awi ak cawn law ve koeh mang tak.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Na lam ce anih awhkawng lak hla sak nawh, ak chawmkeng koeh va hem.
9 at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
Cemyih kaataw na dawnaak ce thlang chang ven pe kawm saw, na kum ce khawsak amak leek thlang ven pe kawp ti.
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
Thlak changkhqi ce nak thaqui phu ham sak khqi nawh, na bibi phu ce am na siim imlangna pha kaw.
11 saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
Na haikhaw a dyt lawawh na pum na saana hawn nawh kqaang kawp ti.
12 og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
Cawhce, “Kawhamna cawngpyinaak ak thym ce hoet nawh, kak kawlung ing toelnaak ce kak husit qoe nu,
13 saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
A nik cawngpyikungkhqi ak awi am haana nyng, a nik cawngpyikungkhqi venna kang haa am na keng nyng;
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Thlang kqeeng ingkaw thlanghoei anglak-awh ka thih hlo hy,” ti kawp ti.
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Na tui im awhkaw tui na tuipum ing thaan nawh aw.
16 lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
Na tuihaa ce doem sak nawh lam keng awhkaw ak lawng hawk hawk tuinu amyihna coeng sak lah.
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Namah ham doengna awm seitaw thlak-chang ing koeh ni qup pyi seh.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Na tui im awh zoseennaak awm seitaw, nak thaawm huiawh kaw na zuuawh ce nak kaw zeel sak.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
A nih ce lungnak ak kap saksuk ingkaw ak daw soeih sakkhi amyihna, kawmyih a tym awhawm a lungnak ing nang ce ni zeel sak poe seh.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Ikaw hamnanu nang, ka capa ing nukche awh na zeel hly nawh ak kqang awh nang kooep hly?
21 Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Thlanghqing a cehnaak lam boeih ce Bawipa mik huhawh awm boeih nawh, a cehnaak lamkhqi boeih ce kawng sak boeih hy.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Amah a awmseetnaak ing thlakche ce tu kawm saw, a seetnaak qui ingawh amah ce pinzen kaw.
23 han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
Cawngpyinaak a khawdeng caming thi kawm saw, a qawnak caming plam kaw.
