Ordsprogene 4
1 Hør, I Sønner, paa en Faders Tugt, lyt til for at vinde Forstand;
I oƣullar, atanglarning nǝsiⱨǝtlirini anglanglar, Kɵngül ⱪoysanglar, Yoruⱪluⱪⱪa erixisilǝr.
2 thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.
Qünki silǝrgǝ ɵgitidiƣanlirim yahxi bilimdur, Kɵrsǝtmilirimdin waz kǝqmǝnglar.
3 Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste,
Qünki mǝnmu atamning yumran balisi idim, Anamning arzuluⱪ yalƣuz oƣli idim,
4 lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, saa skal du leve;
Atam manga ɵgitip mundaⱪ dedi: — Sɵzlirimni esingdǝ tut; Kɵrsǝtmilirimgǝ riayǝ ⱪil, Xuning bilǝn yaxnaysǝn.
5 køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;
Danaliⱪni alƣin, ǝⱪil tap, Eytⱪan sɵzlirimni untuma, ulardin qiⱪma.
6 slip den ikke, saa vil den vogte dig, elsk den, saa vil den værne dig!
[Danaliⱪtin] waz kǝqmǝ, u seni saⱪlaydu; Uni sɵygin, u seni ⱪoƣdaydu.
7 Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;
Danaliⱪ ⱨǝmmǝ ixning bexidur; Xunga danaliⱪni alƣin; Barliⱪingni sǝrp ⱪilip bolsangmu, ǝⱪil tapⱪin.
8 hold den højt, saa bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, naar du favner den;
[Danaliⱪni] ǝzizligin, u seni kɵtüridu, Uni qing ⱪuqaⱪliƣanda, seni ⱨɵrmǝtkǝ sazawǝr ⱪilidu.
9 den sætter en yndig Krans paa dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone.
Bexingƣa taⱪalƣan gül qǝmbirǝktǝk [sanga güzǝllik elip kelidu], Sanga xɵⱨrǝtlik taj in’am ⱪilidu.
10 Hør, min Søn, tag imod mine Ord, saa bliver dine Leveaar mange.
I oƣlum, ⱪulaⱪ salƣin, sɵzlirimni ⱪobul ⱪilƣin, Xunda ɵmrüngning yilliri kɵp bolidu.
11 Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;
Mǝn sanga danaliⱪ yolini ɵgitǝy, Seni durusluⱪ yolliriƣa baxlay.
12 naar du gaar, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;
Mangƣiningda ⱪǝdǝmliring qǝklǝnmǝydu, Yügürsǝng yiⱪilip qüxmǝysǝn.
13 hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare paa den, thi den er dit Liv.
Alƣan tǝrbiyǝngni qing tut, Ⱪolungdin kǝtküzmigin; Obdan saⱪliƣin uni, Qünki u sening ⱨayatingdur.
14 Kom ikke paa gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.
Yaman adǝmlǝr mangƣan yolƣa kirmǝ, Rǝzillǝrning izini basma.
15 sky den og følg den ikke, vig fra den, gaa udenom;
Ularning [yolidin] ɵzüngni ⱪaqur, [Yoliƣa] yeⱪin yolima; Uningdin yandap ɵtüp kǝt, Neri kǝtkin.
16 thi de sover ikke, naar de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, naar de ej har bragt Fald.
Qünki [yamanlar] birǝr rǝzillik ⱪilmiƣuqǝ uhliyalmas, Birǝrsini yiⱪitmiƣuqǝ uyⱪusi kǝlmǝs.
17 Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin.
Yamanliⱪ ularning ozuⱪidur, Zorawanliⱪ ularning xarabidur.
18 men retfærdiges Sti er som straalende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag:
Lekin ⱨǝⱪⱪaniylarning yoli goya tang nuridur, Kün qüx bolƣuqǝ barƣanseri yoruydu.
19 Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,
Yamanlarning yoli zulmǝt keqidǝk ⱪapⱪarangƣu, Ular yiⱪilip, nemigǝ putlixip kǝtkinini bilmǝydu.
20 Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;
I oƣlum, sɵzlirimni kɵngül ⱪoyub angla, Gǝplirimgǝ ⱪulaⱪ sal.
21 det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;
Ularni kɵzüngdǝ tutⱪin, Yürikingning ⱪetida ⱪǝdirlǝp saⱪliƣin.
22 thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.
Qünki sɵzlirim tapⱪanlar üqün ⱨayattur, Ularning pütün tenigǝ salamǝtliktur.
23 Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.
Ⱪǝlbingni «ⱨǝmmidin ǝziz» dǝp sap tut, Qünki barliⱪ ⱨayat ixliri ⱪǝlbtin baxlinidu.
24 Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.
Aƣzingni ǝgri gǝptin yiraⱪ tart, Lǝwliring ezitⱪuluⱪtin neri bolsun.
25 Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;
Kɵzüngni aldingƣa tüz tikkin, Nǝziringni aldingƣa toƣra taxla;
26 gaa ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Maalet;
Mangidiƣan yolungni obdan oylanƣin, Xundaⱪ ⱪilsang ixliring puhta bolidu.
27 bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!
Ongƣa, solƣa ⱪaymiƣin; Ⱪǝdǝmliringni yamanliⱪ yolidin neri tart.
