Ordsprogene 4
1 Hør, I Sønner, paa en Faders Tugt, lyt til for at vinde Forstand;
Høyr etter, born, når far dykkar tuktar, og gjev gaum, so kann de læra å skyna!
2 thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.
For eg gjev dykk ein lærdom god; gakk ikkje frå mi upplæring!
3 Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste,
For eg var og barn for far min, og mor sin einaste veslegut.
4 lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, saa skal du leve;
Då lærde han meg og sagde til meg: «Lat hjarta ditt hanga ved mine ord, tak vare på mine bod, so skal du liva.
5 køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;
Kjøp deg visdom, kjøp deg vit, Gløym ei, vik ei burt frå ordi eg segjer!
6 slip den ikke, saa vil den vogte dig, elsk den, saa vil den værne dig!
Gakk ei frå visdomen, so skal han vakta deg, elska han, so skal han vara deg.
7 Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;
Upphavet til visdom er: Kjøp deg visdom! Og kjøp deg vit for all di eiga!
8 hold den højt, saa bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, naar du favner den;
Set han høgt, so skal han upphøgja deg, han fører deg til æra når du tek han i fang.
9 den sætter en yndig Krans paa dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone.
Han set på ditt hovud ein yndeleg krans, ei kruna so fager han gjev deg.»
10 Hør, min Søn, tag imod mine Ord, saa bliver dine Leveaar mange.
Høyr, min son, og tak imot mine ord, so vert dine livs-år mange.
11 Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;
Eg viser deg visdoms veg, eg fører deg fram på beine stigar.
12 naar du gaar, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;
Når du gjeng, skal du stiga fritt, når du spring, skal du ikkje snåva.
13 hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare paa den, thi den er dit Liv.
Haldt fast på agen, slepp han ikkje, tak vare på han, for han er ditt liv.
14 Kom ikke paa gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.
På gudlause-stig må du ikkje koma, ei fara den vegen dei vonde fer.
15 sky den og følg den ikke, vig fra den, gaa udenom;
Lat han vera, gakk ikkje på han, vik frå han og kom deg undan!
16 thi de sover ikke, naar de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, naar de ej har bragt Fald.
For dei søv ikkje, fær dei’kje synda, dei misser svevnen, fær dei ikkje folk til å falla.
17 Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin.
Gudløysa er det brødet dei et og vald er den vinen dei drikk.
18 men retfærdiges Sti er som straalende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag:
Men den stigen rettferdige gjeng, er som morgonglima som ljosnar og ljosnar til dagen renn.
19 Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,
Den vegen dei ugudlege gjeng, er som kolmyrkret, dei veit ikkje kva dei snåvar i.
20 Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;
Son min, agta på ordi mine, vend ditt øyra til det eg segjer!
21 det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;
Lat dei ikkje vika frå augo dine, vara dei djupt i hjarta!
22 thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.
For det er liv for kvar som finn det, og lækjing for heile hans likam.
23 Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.
Framfor alt som du vaktar, tak vare på hjarta, for livet gjeng ut frå det.
24 Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.
Haldt svik med munnen ifrå deg, og burt med falske lippor!
25 Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;
Lat augo dine sjå beint fram, og augnekasti skoda ende fram for deg!
26 gaa ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Maalet;
Jamna stigen for din fot, og lat alle dine vegar vera støde.
27 bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!
Vik ei til høgre eller vinstre, vend foten ifrå det vonde!
