Ordsprogene 31

1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

Àwọn ọ̀rọ̀-ìjìnlẹ̀ ti Lemueli ọba, ọ̀rọ̀ ẹ̀kọ́ tí ìyá rẹ̀ kọ́ ọ,

2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

“Gbọ́ ìwọ ọmọ mi, gbọ́ ìwọ ọmọ inú mi! Gbọ́ ìwọ ọmọ ẹ̀jẹ́ mi.

3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

Má ṣe lo agbára rẹ lórí obìnrin, okun rẹ lórí àwọn tí ó pa àwọn ọba run.

4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

“Kì í ṣe fún àwọn ọba, ìwọ Lemueli, kì í ṣe fún ọba láti mu ọtí wáìnì, kì í ṣe fún alákòóso láti máa wá ọtí líle,

5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

kí wọn má ba à mu ọtí yó kí wọn sì gbàgbé ohun tí òfin wí, kí wọn sì fi ẹ̀tọ́ àwọn tí ara ń ni dù wọ́n.

6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

Fi ọtí líle fún àwọn tí ń ṣègbé wáìnì fún àwọn tí ó wà nínú ìrora.

7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

Jẹ́ kí wọn mu ọtí kí wọn sì gbàgbé òsì wọn kí wọn má sì rántí òsì wọn mọ́.

8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

“Sọ̀rọ̀ lórúkọ àwọn tí kò le sọ̀rọ̀ fúnra wọn fún ẹ̀tọ́ àwọn ẹni tí ń parun.

9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

Sọ̀rọ̀ kí o sì ṣe ìdájọ́ àìṣègbè jà fún ẹ̀tọ́ àwọn tálákà àti aláìní.”

10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.

Ta ni ó le rí aya oníwà rere? Ó níye lórí ju iyùn lọ.

11 Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.

Ọkọ rẹ̀ ní ìgbẹ́kẹ̀lé púpọ̀ nínú rẹ̀ kò sì ṣí ìwà rere tí kò pé lọ́wọ́ rẹ̀.

12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

Ire ní ó ń ṣe fún un, kì í ṣe ibi ní gbogbo ọjọ́ ayé rẹ̀.

13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

Ó sa aṣọ irun àgùntàn olówùú àti ọ̀gbọ̀ Ó sì ṣiṣẹ́ pẹ̀lú ìyárí.

14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

Ó dàbí ọkọ̀ ojú omi tí àwọn oníṣòwò; ó ń gbé oúnjẹ rẹ̀ wá láti ọ̀nà jíjìn.

15 Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.

Ó dìde nígbà tí òkùnkùn sì kùn; ó ṣe oúnjẹ fún ìdílé rẹ̀ àti ìpín oúnjẹ fún àwọn ìránṣẹ́bìnrin rẹ̀.

16 Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.

Ó kíyèsi oko kan, ó sì rà á; nínú ohun tí ó ń wọlé fún un ó gbin ọgbà àjàrà rẹ̀.

17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

Ó bẹ̀rẹ̀ iṣẹ́ rẹ̀ tagbára tagbára apá rẹ̀ le koko fún iṣẹ́.

18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.

Ó rí i pé òwò òun pé fìtílà rẹ̀ kì í sì í kú ní òru.

19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

Ní ọwọ́ rẹ̀, ó di kẹ̀kẹ́ òwú mú ó sì na ọwọ́ rẹ̀ di ìrànwú mú.

20 Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

O la ọwọ́ rẹ̀ sí àwọn tálákà ó sì na ọwọ́ rẹ̀ sí àwọn aláìní.

21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

Nígbà tí òjò-dídì rọ̀, kò bẹ̀rù nítorí ìdílé rẹ̀ nítorí gbogbo wọn ni ó wọ aṣọ tí ó nípọn.

22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

Ó ṣe aṣọ títẹ́ fún ibùsùn rẹ̀; ẹ̀wù dáradára àti elése àlùkò ni aṣọ rẹ̀.

23 Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.

A bọ̀wọ̀ fún ọkọ rẹ̀ ní ẹnu ibodè ìlú níbi tí ó ń jókòó láàrín àwọn àgbàgbà ìlú.

24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

Ó ń ṣe àwọn aṣọ dáradára ó sì ń tà wọ́n ó sì ń kó ọjà fún àwọn oníṣòwò.

25 Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.

Agbára àti ọlá ni ó wò ọ́ láṣọ ó le fi ọjọ́ iwájú rẹ́rìn-ín.

26 Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.

A sọ̀rọ̀ pẹ̀lú ọgbọ́n ìkọ́ni òtítọ́ sì ń bẹ létè e rẹ̀

27 Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

Ó ń bojútó gbogbo ètò ilé rẹ̀ kì í sì í jẹ oúnjẹ ìmẹ́lẹ́.

28 Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

Àwọn ọmọ rẹ̀ dìde wọ́n sì pè é ní alábùkún ọkọ rẹ̀ pẹ̀lú ń gbóríyìn fún un.

29 »Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«

“Ọ̀pọ̀lọpọ̀ obìnrin ní ń ṣe nǹkan ọlọ́lá ṣùgbọ́n ìwọ ju gbogbo wọn lọ.”

30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Ojú dáradára a máa tan ni, ẹwà sì jẹ́ asán nítorí obìnrin tí ó bẹ̀rù Olúwa yẹ kí ó gba oríyìn.

31 Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

Sì fún un ní èrè tí ó tọ́ sí i kí o sì jẹ́ kí iṣẹ́ rẹ̀ fún un ní ìyìn ní ẹnu ibodè ìlú.