< Ordsprogene 31 >

1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
Ɔhene Lemuel nsɛm a ɛyɛ nkɔmhyɛ a ne maame kyerɛɛ no:
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
Ao me babarima, me yafunu ba, Ao mebɔhyɛ ba,
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
nsɛe wʼahoɔden wɔ mmaa ho, wɔn a wɔgu ahemfo asu no.
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
Lemuel, nsã nyɛ mma ahemfo; asanom nyɛ mma ahemfo, ɛnsɛ sɛ sodifoɔ pere nsaden ho;
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
sɛ wɔnom nsã a, wɔn werɛ bɛfiri deɛ mmara no ka, na wɔn a wɔdi wɔn nya no rennya deɛ wɔwɔ ho ɛkwan.
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
Fa nsaden ma wɔn a wɔresɛe, na fa nsã ma wɔn a wɔwɔ amanehunu mu;
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
Momma wɔnnom, na wɔn werɛ mfiri wɔn hia na wɔnnkae wɔn awerɛhoɔ bio.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
Kasa ma wɔn a wɔntumi nkasa mma wɔn ho, kasa ma mmɔborɔfoɔ yiedie.
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Kasa na bu atɛntenenee; kasa ma ahiafoɔ ne onnibie yiedie.
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
Ɔyere pa, hwan na ɔbɛnya? Ɔsom bo pa ara sene nhwene pa.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
Ne kunu wɔ ne mu ahotosoɔ pa ara na biribiara a ɛwɔ boɔ nhia no.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Ɔde deɛ ɛyɛ brɛ no, na ɛnyɛ ɔhaw, ne nkwa nna nyinaa mu.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Ɔhwehwɛ odwannwi ne asaawa na ɔde ne nsa nwono wɔ fɛ so.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Ɔte sɛ adwadifoɔ ahyɛn, ɔde ne nnuane firi akyirikyiri ba.
15 Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
Adeɛ nnya nkyeeɛ no na wasɔre; ɔsiesie aduane ma nʼabusuafoɔ na ɔkyekyɛ nnwuma ma ne mmaawa.
16 Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
Ɔdwene afuo ho, na ɔtɔ; ɔfiri deɛ ɔnya mu yɛ bobefuo.
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Ɔde nsi yɛ nʼadwuma; nʼabasa mu wɔ ahoɔden ma nʼadwuma.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
Ɔhwɛ sɛ nʼadwadie ho wɔ mfasoɔ, na ne kanea ɛnnum anadwo.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Daa, na ne nsa kura tadua mu a ne nsateaa nso retoatoa asaawa.
20 Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Ɔgo ne nsam ma ahiafoɔ na ne nsa so onibie so.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Sɛ sukyerɛmma tɔ a ne yam nhyehye no wɔ ne fiefoɔ ho; ɛfiri sɛ wɔn nyinaa wɔ aduradeɛ a wɔde ko awɔ.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Ɔyɛ ne mpasotam; na ɔfira nwera ne serekye ntoma.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
Ne kunu wɔ animuonyam wɔ kuropɔn ɛpono ano, baabi a ɔne asase no so mpanimfoɔ tena.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Ɔpempam nwera ntadeɛ tontɔn, na ɔtu abɔwomu ma adwadifoɔ.
25 Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
Ɔwɔ ahoɔden ne animuonyam; na ɔnsuro nna a ɛwɔ nʼanim.
26 Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
Ɔkasa nyansa mu, na nokorɛ nkyerɛkyerɛ wɔ ne tɛkrɛma so.
27 Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Ɔhwɛ ne fidua mu nnwuma so na ɔnnyegye aniha so.
28 Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
Ne mma sɔre a wɔfrɛ no nhyira; ne kunu nso saa ara, na ɔkamfo no sɛ,
29 »Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
“Mmaa pii yɛ nneɛma a ɛwɔ edin, na wo deɛ, wosene wɔn nyinaa.”
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Ɔbaa kɔnɔfoɔ yɛ nnaadaa, na ahoɔfɛ twam ntɛm so; nanso ɔbaa a ɔsuro Awurade no fata nkamfoɔ.
31 Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
Fa abasobɔdeɛ a wanya no ma no, na wɔnkamfo ne nnwuma wɔ kuropɔn ɛpono ano.

< Ordsprogene 31 >