< Ordsprogene 31 >

1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
Palabras del rey Lemuel, La profecía que le enseñó su madre:
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
¿Qué te diré, hijo mío? ¡Oh, hijo de mi vientre! ¿Qué te diré, hijo de mis votos?
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
No des tu fuerza a las mujeres, Ni tus caminos al que destruye a los reyes.
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
No es de reyes, oh Lemuel, Ni es de los reyes beber vino, Ni de los gobernantes el licor.
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
No sea que al beber, olviden lo que se decretó, Y perviertan el derecho de todos los afligidos.
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
Den el licor fuerte al desfallecido, Y el vino a los de ánimo amargado,
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
Para que beban y olviden su necesidad, Y ya no se acuerden de su miseria.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
Abre tu boca a favor del mudo, Defiende la causa de todos los abandonados.
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Abre tu boca, juzga con justicia Y defiende al pobre y al necesitado.
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
Mujer virtuosa, ¿quién la hallará? Porque su estima sobrepasa largamente a la de las piedras preciosas.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
El corazón de su esposo está confiado en ella, Y no carecerá de ganancias.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Ella le dará bien y no mal Todos los días de su vida.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Busca la lana y el lino, Y diligentemente trabaja con sus manos.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Es como la nave del mercader, Que trae su pan desde lejos.
15 Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
Se levanta cuando aún es noche, Da alimento a su familia, Y la porción asignada a sus criadas.
16 Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
Evalúa un campo y lo compra, Y del fruto de sus manos planta una viña.
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Ciñe con firmeza su cintura, Y esfuerza sus brazos.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
Ve que sus negocios van bien. Su lámpara no se apaga de noche.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Aplica sus manos a la rueca, Y sus dedos manejan el huso.
20 Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Extiende su mano al pobre, Sí, alarga sus manos al necesitado.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
No tiene temor por su familia a causa de la nieve, Porque toda su familia lleva ropas dobles de color escarlata.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Teje tapices para sí. De lino fino y púrpura es su vestido.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
Su esposo es conocido en la puerta Cuando se sienta con los ancianos de la tierra.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
[Ella] hace ropa de lino y la vende, Y provee cinturones al mercader.
25 Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
Está vestida de fuerza y dignidad, Y sonríe ante el mañana.
26 Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
Abre su boca con sabiduría, Y la ley de la clemencia está en su lengua.
27 Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Vigila la marcha de su casa, Y no come su pan de ociosidad.
28 Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
Sus hijos crecen, y la consideran inmensamente feliz, Su esposo también la alaba y dice:
29 »Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
Muchas mujeres hicieron el bien, Pero tú las superaste a todas.
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Engañosa es la gracia y vana la hermosura, La mujer que teme a Yavé será alabada.
31 Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
¡Denle del fruto de sus manos, Y que sus mismas obras la alaben en la puerta!

< Ordsprogene 31 >