< Ordsprogene 31 >
1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
Ty enta’ i Lemoela Mpanjaka, ty onin-drehake nanaren-drene’e aze:
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
Anhan ry anako! Anhan ry anake tañ’ ovako ao! Anhan ry anako nafantoko!
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
Ko atolo’o aman’ ampela ty haozara’o, ndra amo mpandrotsake mpanjakao o sata’oo.
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
Tsy mañeva ty mpanjaka, ry Lemoela, tsy sazo’ i mpanjakay ty mikama divay, ndra o mpamelek’ arivoo ty hilelalela toake;
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
kera hinoñe naho handikoke i liliy vaho hañamengoke ty zo’ o anan-kasotriañeo.
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
Anjotsò toake ty heta’e, vaho divay ty voretra añ’arofo,
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
angao hinon-dre hañaliñoa’e ty hararaha’e, tsy ho tiahy ka o hasotria’eo.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
Manokafa falie hisolo ty moañe, ho ami’ty zo’ o anam-pamàrañe iabio.
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Manokafa falie vaho mizakà an-kahiti’e; ambeno ty zo’ o rarake naho mavomavoo.
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
Ia ty mahaonin-drakemba mañeva? Ie sarotse te amo safirao.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
Atokisa’ ty trom-bali’e, ie tsy ho po-vara.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Hasoa’e fa tsy mañànto, amy ze hene andro fiveloma’e.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Paia’e ty volon-añondry naho ty vinda, vaho an-kafaleañe ty ifanehafa’e am-pitàñe.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Manahake o lakam-pañondrañeo, boak’añe ty añandesa’e mahakama.
15 Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
Mitroatse te mbe haleñe, hamahañe o keleia’eo, vaho handiva amo anak’ ampata’eo.
16 Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
Ereñerè’e ty teteke vaho vilie’e; ambolea’e tanem-bahe ami’ty vokam-pità’e.
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Midian-kafatrarañe, naho ampaozare’e o sira’eo.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
Oni’e te soa o balibalie’eo, tsy mikipe haleñe i failo’ey.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
An-dravem-pità’e ty fañareta’e, le tana’e an-delam-pità’e ty antsòli’e.
20 Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Velare’e amo rarakeo ty sira’e, vaho ahiti’e amo mavomavoo o fita’eo.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Tsy hembaña’e i fanalay amo keleia’eo; fa songa misiki-mañabasà o ana’eo.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Anjaira’e saroñe ty vata’e, hene leny naho malòmavo o siki’eo.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
Fohiñe an-dalam-bey eo ty vali’e, ie mitrao-piambesatse amo androanavi’ i taneio.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Mitenoñe lamba leny re vaho aleta’e, tolora’e sokotry o mpanao takinakeo.
25 Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
Haozarañe naho havantañañe ro fisiki’e, itohafa’e ty ho avy.
26 Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
Sokafe’e an-kihitse ty falie’e, le fañòham-patarihañe ty am-pivimbi’e eo.
27 Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Halahalae’e soa o satan-keleia’eo, vaho tsy kamae’e ty mofon-kavotroañe.
28 Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
Miongake o ana’eo mañandriañ’ aze, naho mandrenge aze i valie’ey.
29 »Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
Maro ty ampela manao soa, fe fonga ilikoara’o.
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Mpamañahy ty hasoa vintañe, kòake ty hamotramotràñe, fe rengèñe ty rakemba mañeveñe am’ Iehovà.
31 Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
Atoloro aze ty havokaram-pità’e! le handrenge aze an-dalam-bey eo o sata’eo.