< Ordsprogene 31 >
1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
verba Lamuhel regis visio qua erudivit eum mater sua
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
quid dilecte mi quid dilecte uteri mei quid dilecte votorum meorum
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
ne dederis mulieribus substantiam tuam et vias tuas ad delendos reges
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
noli regibus o Lamuhel noli regibus dare vinum quia nullum secretum est ubi regnat ebrietas
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
ne forte bibat et obliviscatur iudiciorum et mutet causam filiorum pauperis
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
date siceram maerentibus et vinum his qui amaro sunt animo
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
bibant ut obliviscantur egestatis suae et doloris non recordentur amplius
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
aperi os tuum muto et causis omnium filiorum qui pertranseunt
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
aperi os tuum decerne quod iustum est et iudica inopem et pauperem
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
aleph mulierem fortem quis inveniet procul et de ultimis finibus pretium eius
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
beth confidit in ea cor viri sui et spoliis non indigebit
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
gimel reddet ei bonum et non malum omnibus diebus vitae suae
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
deleth quaesivit lanam et linum et operata est consilio manuum suarum
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
he facta est quasi navis institoris de longe portat panem suum
15 Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
vav et de nocte surrexit deditque praedam domesticis suis et cibaria ancillis suis
16 Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
zai consideravit agrum et emit eum de fructu manuum suarum plantavit vineam
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
heth accinxit fortitudine lumbos suos et roboravit brachium suum
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
teth gustavit quia bona est negotiatio eius non extinguetur in nocte lucerna illius
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
ioth manum suam misit ad fortia et digiti eius adprehenderunt fusum
20 Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
caph manum suam aperuit inopi et palmas suas extendit ad pauperem
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
lameth non timebit domui suae a frigoribus nivis omnes enim domestici eius vestiti duplicibus
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
mem stragulam vestem fecit sibi byssus et purpura indumentum eius
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
nun nobilis in portis vir eius quando sederit cum senatoribus terrae
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
samech sindonem fecit et vendidit et cingulum tradidit Chananeo
25 Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
ain fortitudo et decor indumentum eius et ridebit in die novissimo
26 Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
phe os suum aperuit sapientiae et lex clementiae in lingua eius
27 Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
sade considerat semitas domus suae et panem otiosa non comedet
28 Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
coph surrexerunt filii eius et beatissimam praedicaverunt vir eius et laudavit eam
29 »Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
res multae filiae congregaverunt divitias tu supergressa es universas
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
sin fallax gratia et vana est pulchritudo mulier timens Dominum ipsa laudabitur
31 Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
thau date ei de fructu manuum suarum et laudent eam in portis opera eius