Ordsprogene 31
1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
レムエル王のことば即ちその母の彼に敎へし箴言なり
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
わが子よ何を言んか わが胎の子よ何をいはんか 我が願ひて得たる子よ何をいはんか
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
なんぢの力を女につひやすなかれ 王を滅すものに汝の途をまかする勿れ
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
レムエルよ酒を飮は王の爲べき事に非ず 王の爲べき事にあらず 醇醪を求むるは牧伯の爲すべき事にあらず
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
恐くは酒を飮て律法をわすれ 且すべて惱まさるる者の審判を枉げん
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
醇醪を亡びんとする者にあたへ 酒を心の傷める者にあたへよ
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
かれ飮てその貧窮をわすれ 復その苦楚を憶はざるべし
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
なんぢ瘖者のため又すべての孤者の訟のために口をひらけ
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
なんぢ口をひらきて義しき審判をなし貧者と窮乏者の訟を糺せ
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
誰か賢き女を見出すことを得ん その價は眞珠よりも貴とし
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
その夫の心は彼を恃み その產業は乏しくならじ
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
彼が存命ふる間はその夫に善事をなして惡き事をなさず
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
彼は羊の毛と麻とを求め喜びて手から操き
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
商賈の舟のごとく遠き國よりその糧を運び
15 Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
夜のあけぬ先に起てその家人に糧をあたへ その婢女に日用の分をあたふ
16 Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
田畝をはかりて之を買ひ その手の操作をもて葡萄園を植ゑ
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
力をもて腰に帶し その手を強くす
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
彼はその利潤の益あるを知る その燈火は終夜きえず
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
かれ手を紡線車にのべ その指に紡錘をとり
20 Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
手を貧者にのべ 手を困苦者に舒ぶ
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
彼は家人の爲に雪をおそれず 蓋その家人みな蕃紅の衣をきればなり
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
彼はおのれの爲に美しき褥子をつくり 細布と紫とをもてその衣とせり
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
その夫はその地の長老とともに邑の門に坐するによりて人に知るるなり
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
彼は細布の衣を製りてこれをうり 帶をつくりて商賈にあたふ
25 Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
彼は筋力と尊貴とを衣とし且のちの日を笑ふ
26 Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
彼は口を啓きて智慧をのぶ 仁愛の敎誨その舌にあり
27 Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
かれはその家の事を鑒み 怠惰の糧を食はず
28 Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
その衆子は起て彼を祝す その夫も彼を讃ていふ
29 »Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
賢く事をなす女子は多けれども 汝はすべての女子に愈れり
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
艶麗はいつはりなり 美色は呼吸のごとし 惟ヱホバを畏るる女は譽られん
31 Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
その手の操作の果をこれにあたへ その行爲によりてこれを邑の門にほめよ
