< Ordsprogene 31 >

1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
NA olelo a Lemuela ke alii, ka wanana a kona makuwahine i ao mai ai ia ia.
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
Heaha, e ka'u keiki? Heaha, e ke keiki a ko'u opu? Heaha hoi, e ke keiki no ko'u hoohiki ana?
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
Mai haawi aku i kou ikaika i na wahine, Aole hoi i kou aoao i ka mea e make ai na alii.
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
Aole na na'lii, e Lemuela e, Aole na na'lii e inu i ka waina, Aole hoi na ka poe aialo e inu i ka mea ikaika;
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
O inu lakou a hoopoina i ke kanawai, A kapae i ka pono o ka poe pilikia.
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
E haawi i ka mea ikaika i ka mea e make ana, A i ka waina hoi i ka poe i kaumaha ka naau.
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
E inu iho oia a o hoopoina i kona ilihune, Aole hoi e hoomanao hou ae i kona mea kaumaha.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
E oaka oe i kou waha no ka mea kuli, No ka hoopono i na keiki makua ole a pau.
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
E oaka oe i kou waha, e hooponopono ma ka pololei, E imi hoi i ka pono no ka poe ilihune a me ka mea nele.
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
Owai ka mea i loaa ia ia ka wahine noho pono? He waiwai oia i oi aku i ko na momi.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
Paulele ia ia ka naau o kana kane, Aole e nele oia i ka loaa ole.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
He maikai no kana e hana'i ia ia aole hoi ho hewa, I na la a pau loa o kona ola ana.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Imi oia i ka huluhipa a me ke olona, Oluolu oia i ka hana me kona mau lima.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Ua like no ia me na moku kalepa, Mai kahi loihi e mai i loaa'i ia ia kana ai.
15 Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
I ka wanaao, ala oia a haawi i ka ai na ko kona hale, A me ka mea e maona ai na kana poe kauwawahine.
16 Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
Noonoo oia i ka mahinaai a kuai lilo mai; Me ka hua o kona mau lima, kanu iho no oia i ka malawaina.
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Kaei oia i kona puhaka me ka ikaika, Hooikaika hoi oia i kona mau lima.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
Hoao oia i kona waiwai i maikai ia; Aole i pio kona kukui i ka po.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
O aku kona mau lima ma kahi e kau ai ke olona, Lalau kona mau lima i ka mea milo lope.
20 Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
O aku oia i kona mau lima i ka poe nele; Kikoo oia i kona mau lima i ka poe ilihune.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Aole ona makau e ana ko kona hale; No ka mea, pau ko kona hale i ke komo kapa ulaula.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Hana oia i na kapa hoalii nona iho; O ke kilika a me ka mea ulaula, oia kona kahiko ana.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
Ua ikeia kana kane ma na ipuka, I kona noho pu ana me na lunakahiko o ka aina.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Hana oia i ka lole olona maikai, a kuai aku; Haawi oia i na kaei i ka poe kalepa.
25 Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
O ka ikaika, a o ka hanohano, oia kona kahiko ana; E hauoli oia i ka manawa mahope aku.
26 Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
Oaka oia i kona waha ma ka naauao; A o ke aloha oia ke kanawai o kona alelo.
27 Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Kiai oia i ka hele ana o ko kona hale, A o ka ai no ka palaualelo, aole oia e ai iho.
28 Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
Ku ae kana mau keiki a hoomaikai ia ia; O kana kane hoi, mahalo oia ia ia.
29 »Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
Nui na kaikamahine i hana pono, A ua oi aku oe mamua o lakou a pau.
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
He hoopunipuni ke alohaia mai, he mea ole ka maka maikai; O ka wahine hoi i makau ia Iehova, oia ke hiilaniia.
31 Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
E haawi aku nana i ka hua o kona mau lima; O kana mau hana, oia ke hiilani ia ia ma na ipuka.

< Ordsprogene 31 >