Ordsprogene 31
1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
Manghai Lemuel kah olka olrhuh. He nen ni amah khaw a manu loh a toel.
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
Ka ca me tlam lae? Ka bungko lamkah ka capa me tlam lae? Ka olcaeng dong lamkah ka capa me tlam lae?
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
Na thadueng te huta pum dongah pae tarha boeh, na longpuei te manghai rhoek aka khoe ham ni te.
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
Manghai Lemuel ham bueng moenih. Manghai rhoek loh misurtui a ok ham moenih. Boeica rhoek long khaw yu a tuep ham moenih.
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
A ok tih a taem te a hnilh atah, phacip phabaem ca boeih kah dumlai te talh ve.
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
Yu te aka milh taengah, misur te a hinglu aka khahing taengah pae uh.
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
O saeh lamtah a khodaeng te hnilh saeh. A thakthaenah khaw koep poek boel saeh.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
Olmueh ham khaw, cadah cadum ca boeih kah dumlai ham khaw na ka te ong pah.
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Na ka te ong lamtah duengnah neh laitloek pah. Mangdaeng neh khodaeng te khaw tang sak lah.
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
Tatthai nu he unim aka hmu? Lungvang lakah a phu khaw kuel.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
A boei kah lungbuei khaw anih dongah pangtung tih, kutbuem khaw vaitah pawh.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
A boei te hnothen neh a thuung tih, a hing tue khuiah boethae om pawh.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Tumul neh hlamik a tlap tih a kut naep la a saii.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
thimpom sangpho bangla om tih, amah caak khaw khohla bangsang lamkah hang khuen.
15 Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
Khoyin ah thoo tih a imkhui ham maeh, a tanu rhoek ham hma a taeng pah.
16 Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
Khohmuen te a mangtaeng tih, amah kutci neh a lai. Misur khaw a tue rhoe la a tue coeng.
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
A cinghen te sarhi neh a yen tih, a bantha khaw a huel.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
A thenpom kah a then te a ten tih, khoyin, khoyin ah a hmaithoi khaw thi tlaih pawh.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Cunghmui te a kut a yueng thil tih, a kutbom neh tahcap a cap.
20 Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
A kutpha loh mangdaeng a koihlawm tih, a kut te khodaeng hamla a yueng pah.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
A imkhui boeih loh pueinak a lingdik neh a om dongah, vuel tue ah khaw, a imkhui ham rhih voel pawh.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Hniphaih te amah ham a tah tih, a hnitang neh daidi pueinak khaw om.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
A boei te vongka ah a ming uh tih, khohmuen kah a ham rhoek taengah a ngol sak.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Hni a tah te a yoih tih, lamko te Kanaan taengah a thak.
25 Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
Sarhi neh rhuepomnah te a pueinak nah tih, hmailong khohnin ah cupcup nuei.
26 Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
A ka te cueihnah neh a ang tih, a lai dongah sitlohnah olkhueng om.
27 Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
A imkhui ah rhoilaeng khaw a pai tih, thangak buh khaw ca pawh.
28 Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
A ca rhoek loh a thoh hang neh anih te a uem uh tih, a boei long khaw anih te a thangthen bal.
29 »Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
Huta rhoek loh tatthai la muep a saii uh. Tedae nang long tah amih te a sola boeih na poe coeng.
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Mikdaithen khaw a honghi ni. Sakthen nu khaw a honghi la om. BOEIPA a rhih dongah ni anih te a thangthen.
31 Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
A kutci te amah taengah pae uh. A bibi dongah amah te vongka ah thangthen uh saeh.
