Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Jecha Aguur ilma Yaaqee. Dubbiin nama kanaa akkana jedhee Iitiiʼeeliitti dubbatame: “Innis Iitiiʼeeliittii fi Ukaalitti dubbate:
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
Ani dhugumaan doofaa nama hundaa gadii ti; ani hubannaa namni qabu hin qabu.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Ani ogummaa hin baranne yookaan beekumsa Isa Qulqulluu sanaa hin qabu.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Eenyutu samiitti ol baʼee deebiʼee dhufe? Kan harki isaa bubbee walitti qabe eenyu? Namni bishaan uffataan mare eenyu? Kan daarii lafaa hunda jabeessee dhaabe eenyu? Maqaan isaatii fi maqaan ilma isaa eenyu? Mee yoo beekte natti himi!
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
“Dubbiin Waaqaa hundinuu hirʼina hin qabu; warra isatti kooluu galaniif, inni gaachana.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Dubbii isaatti homaa hin dabalin; yoo kanaa achii inni si ifata; atis sobduu taatee argamta.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
“Yaa Waaqayyo ani wantoota lama sin kadhadha; isaanis utuu hamman jirutti ana hin dhowwatin.
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
Gowwoomsaa fi soba narraa fageessi; hiyyummaa yookaan sooruma naaf hin kennin; garuu buddeena koo guyyaa guyyaan naaf kenni.
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Yoo kanaa achii ani akka malee quufee si ganee ‘Waaqayyo eenyuu dha?’ nan jedha; yookaan hiyyoomee hatee, akkasiin maqaa Waaqa koo nan salphisa.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
“Garbicha tokko gooftaa isaa biratti hin hamatin, yoo kanaa achii inni si abaaraa; atis waan kanatti ni gaafatamta.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
“Dhaloota abbaa isaa abaaru kan haadha isaa illee hin eebbifnetu jira;
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
dhaloota qulqulluu of seʼu, kan xurii isaa irraa hin qulqulleeffamintu jiru;
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
dhaloota iji isaa akka malee of tuulu, kan baalleen ija isaas nama tuffatutu jira;
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
dhaloota hiyyeeyyii lafa irraa fixuuf rakkattoota illee gidduu namaatii balleessuuf ilkaan isaa goraadee, haʼoon isaa immoo billaa taʼe jira.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
“Dhulaandhulli intallan, ‘Kenni! Kenni!’ jedhanii iyyan lama qabdi. “Wantoota gonkumaa hin quufne sadiitu jira; kanneen gonkumaa, ‘Nu gaʼe!’ hin jenne immoo afurtu jira:
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
isaanis Siiʼool, gadameessa maseene, lafa gonkumaa bishaan hin quufnee fi ibidda gonkumaa, ‘Na gaʼe!’ hin jennee dha. (Sheol h7585)
17 Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
“Ija abbaatti qoosu, kan ajaja haadhaa tuffatu arraagessa sululaatiin baafama; joobiraanis ni nyaatama.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
“Wantoonni akka malee na dinqisiisan sadiitu jira; afur immoo ani hin hubadhu; kunis:
19 Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
Karaan risaa samii irra, karaan bofaa kattaa irra, karaan doonii galaana guddaa irra, karaan dhiiraa immoo dubartii wajjin taʼuu isaa ti.
20 Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
“Karaan ejjituu kana: Isheen waa nyaattee afaan haqatti; ergasii immoo, ‘Ani homaa hin balleessine’ jetti.
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
“Lafti waan sadii jalatti hollatti; afur immoo baachuu hin dandeessu; kunis:
22 En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
Garbicha mootii taʼu, gowwaa nyaatee quufu,
23 en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
dubartiin jibbamte yeroo dhirsa argattu, garbittii giiftii ishee dhaaltu.
24 Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
“Wantoonni xixinnoon afur lafa irra jiru; taʼu illee isaan akka malee ogeeyyii dha; isaanis:
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
Goondaawwan tuuta jabina hin qabnee dha; taʼus isaan yeroo bonaa nyaata isaanii walitti qaban;
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
osoleewwan uumamawwan humna hin qabnee dha; garuu kattaa keessa jiraatu;
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
hawwaannisni mootii hin qabu; garuu tarree galee yaaʼa;
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
loccuun harkaan qabamuu dandeessi; garuu masaraa mootii keessatti argamti.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
“Wantoota deemsa tolan sadiitu jira; kanneen tarkaanfii bareedanis afurtu jira; isaanis:
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
Leenca bineensa hunda keessaa jabaa, kan waan tokko illee sodaatee duubatti hin deebine;
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
korma indaanqoo kan kooraa deemu, korbeessa reʼeetii fi, mootii loltoota isaa dura deemu.
32 Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
“Ati yoo of jajuudhaan gowwoomte, yookaan yoo hammina malatte, harka kee afaan kee irra kaaʼadhu!
33 Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
Akkuma aannan raasuun dhadhaa baasu, funyaan micciiruunis dhiiga baasu sana, aarii kakaasuun lola fida.”
