Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Verba Congregantis filii Vomentis. Visio, quam locutus est vir, cum quo est Deus, et qui Deo secum morante confortatus, ait:
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
Stultissimus sum virorum, et sapientia hominum non est mecum.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Non didici sapientiam, et non novi scientiam sanctorum.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Quis ascendit in caelum atque descendit? quis continuit spiritum in manibus suis? quis colligavit aquas quasi in vestimento? quis suscitavit omnes terminos terrae? quod nomen est eius, et quod nomen filii eius, si nosti?
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
Omnis sermo Dei ignitus, clypeus est sperantibus in se:
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
ne addas quidquam verbis illius, et arguaris inveniarisque mendax.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
Duo rogavi te, ne deneges mihi antequam moriar.
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
Vanitatem, et verba mendacia longe fac a me. Mendicitatem, et divitias ne dederis mihi: tribue tantum victui meo necessaria:
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
ne forte satiatus illiciar ad negandum, et dicam: Quis est Dominus? aut egestate compulsus furer, et periurem nomen Dei mei.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
Ne accuses servum ad Dominum suum, ne forte maledicat tibi, et corruas.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
Generatio, quae patri suo maledicit, et quae matri suae non benedicit.
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
Generatio, quae sibi munda videtur, et tamen non est lota a sordibus suis.
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
Generatio, cuius excelsi sunt oculi, et palpebrae eius in alta surrectae.
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
Generatio, quae pro dentibus gladios habet, et commandit molaribus suis, ut comedat inopes de terra, et pauperes ex hominibus.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
Sanguisugae duae sunt filiae, dicentes: Affer, Affer. Tria sunt insaturabilia, et quartum, quod numquam dicit: Sufficit.
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
Infernus, et os vulvae, et terra, quae non satiatur aqua: ignis vero numquam dicit: Sufficit. (Sheol h7585)
17 Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
Oculum, qui subsannat patrem, et qui despicit partum matris suae, effodiant corvi de torrentibus, et comedant eum filii aquilae.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
Tria sunt difficilia mihi, et quartum penitus ignoro:
19 Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
Viam aquilae in caelo, viam colubri super petram, viam navis in medio mari, et viam viri in adolescentia.
20 Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
Talis est et via mulieris adulterae, quae comedit, et tergens os suum dicit: Non sum operata malum.
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
Per tria movetur terra, et quartum non potest sustinere:
22 En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
Per servum cum regnaverit: per stultum cum saturatus fuerit cibo:
23 en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
per odiosam mulierem cum in matrimonio fuerit assumpta: et per ancillam cum fuerit heres dominae suae.
24 Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
Quattuor sunt minima terrae, et ipsa sunt sapientiora sapientibus.
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
Formicae, populus infirmus, qui praeparat in messe cibum sibi:
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
lepusculus, plebs invalida, qui collocat in petra cubile suum:
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
regem locusta non habet, et egreditur universa per turmas suas:
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
stellio manibus nititur, et moratur in aedibus regis.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
Tria sunt, quae bene gradiuntur, et quartum, quod incedit feliciter:
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
Leo fortissimus bestiarum, ad nullius pavebit occursum:
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
gallus succinctus lumbos: et aries: et rex, cui non est, qui resistat ei.
32 Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
Est qui stultus apparuit postquam elevatus est in sublime: si enim intellexisset, ori suo imposuisset manum.
33 Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
Qui autem fortiter premit ubera ad eliciendum lac, exprimit butyrum: et qui vehementer emungit, elicit sanguinem: et qui provocat iras, producit discordias.
