Ordsprogene 30

1 Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

Pa inge kas in palu lal Agur, wen natul Jakeh. El fahk, “God El tia wiyu, God El tia wiyu, Nga munas ac wangin ku luk.

2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

Nga lalfon oana soko kosro, Ac wangin etauk lun mwet in nga.

3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

Nga soenna lutlut ke lalmwetmet, Ac wanginna etu luk ke God.

4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

Su nu sowak nu inkusrao ac sifilpa oatui? Su nu sruokani eng uh inpaol? Ku nokomla kof uh in sie ipin nuknuk? Ku oakiya masrol lun faclu? Kom fin etu, fahkak lah su el an, ac su wen natul.

5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.

“God El akpwayei wuleang nukewa lal. El oana sie mwe loeyuk nu selos nukewa su suk in moulla yorol.

6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

Kom fin laesla kas lal ke kutena kas ma El tia fahk, El ac fah kai kom, ac akkalemye lah kom sie mwet kikiap.”

7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

O God, nga siyuk sum, ase nu sik ma luo inge meet liki nga misa:

8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,

kasreyu ngan tia kikiap, ac oru tuh ngan tia arulana kasrup ku tia pac arulana sukasrup. Ke ma inge ase nu sik lupan mwe mongo ma ac fal nu ke enenu luk.

9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

Fin yokla ma oan yuruk, sahp nga ac fahk mu nga tia enenekom. A nga fin arulana sukasrup, sahp nga ac ku in pisrapasr ac akkolukye Inen God luk.

10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.

Nimet akkolukye sie mwet kulansap nu sin mwet kacto lal. Sahp el ac selngawi kom ac kom ac eis mwata kac.

11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

Oasr mwet su selngawi papa tumalos, ac tia akkalemye srui lalos ke nina kialos.

12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

Oasr mwet nunku mu nasnas na moul lalos, a pwayeiya uh yohk fohkfok lalos.

13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

Oasr mwet nunku mu elos arulana wo — oru elos arulana inse fulat!

14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

Oasr mwet su eis kasrpalos ke elos aklalfonye ac pisre ma lun mwet sukasrup ac mwet kwaco.

15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:

Oasr fak mutan se nutin wet nim srah soko, ac ineltal kewa pa, “Use!” Oasr ma akosr ma wangin saflaiyen enenu la:

16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)

facl sin mwet misa, sie mutan talap, sie acn pao ma enenu af, ac sie e firir ma tia ku in kuniyukla. (Sheol h7585)

17 Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.

Sie mwet su aksruksrukkin papa tumal, ku pilesru nina kial ke el matuoh, fal in mongola sin won vulture, ku tupla atronmutal sin won raven.

18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

Oasr ma akosr ma nga tiana ku in kalem kac:

19 Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

ouiyen sohksok lun sie eagle yen engyeng uh, ouiyen orakrak lun soko wet fin sie eot, ouiyen soko oak ma konauk inkanek la fin meoa, ac ouiyen sie mukul ac mutan se el lungse.

20 Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«

Pa inge luman sie mutan payuk su tia pwaye nu sin mukul tumal: el orek kosro, toko el yihla ac fahk, “Wanginna ma koluk nga oru!”

21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

Oasr ma akosr faclu tia ku in mutangla:

22 En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,

Sie mwet kohs su sun wal lun tokosra, sie mwet lalfon su arulana kihp,

23 en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.

sie mutan kwaseyuk su payukyak, ac sie mutan kulansap su eisla acn sin mutan kacto lal.

24 Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:

Oasr ma akosr fin faclu su srik ac arulana lalmwetmet:

25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

Mak — elos ne munas a elos elosak mongo nalos ke pacl fol;

26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

Kosro badger — elos tia pac ku, tuh elos orala nien muta lalos inmasrlon eot uh.

27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

Locust — wangin tokosra lalos, tuh elos ueni sohk.

28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

Kinoul — kom ku in sruokya soko inpoum, ac kom ku pac in konauk ke inkul fulat sin tokosra.

29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

Oasr ma akosr arulana kato luman fahsr la uh:

30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

lion — kosro soko ma ku emeet ac wangin sangeng lal sin kutena kosro;

31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

nani, won mukul, ac tokosra uh ke elos tu ye mutun mwet lalos.

32 Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!

Kom fin lalfon ac sifacna akfulatye kom in oru pwapa koluk, tui ac nunkala akwoya!

33 Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.

Kom fin arukak milk, na ac ekla butter. Kom fin fiskiya infwen sie mwet, ac srahsra. Kom fin akkasrkusrakyauk mwet, kom ac ongoiya.