< Ordsprogene 30 >

1 Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Pawòl a Agur, fis a Jaké a, pwofèt la: nonm nan pale Ithiel, a Ithiel ak Ucal:
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
“Anverite, mwen pi bèt pase tout moun e mwen pa gen konprann a yon nonm.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Mwen pa t aprann sajès, ni mwen pa gen konesans a Sila Ki Sen an.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Kilès ki te monte nan syèl la e te desann? Kilès ki te ranmase van nan ponyèt li? Kilès ki te vlope dlo nan vètman li? Kilès ki te etabli tout pwent tè yo? Ki non li e ki non fis Li a? Asireman, ou konnen!
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
“Tout pawòl Bondye pase a leprèv; Li se yon boukliye pou sila ki kache nan Li yo.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Pa ogmante sou pawòl Li yo, oswa Li va repwoche ou e ou va fè prèv ke se yon mantè ou ye.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
“De bagay m te mande ou yo; pa refize m yo avan m mouri:
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
Fè desepsyon ak manti rete lwen mwen. Pa ban m richès ni povrete. Nouri mwen ak manje ki se pòsyon pa m nan,
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
pou m pa vin plen e refize rekonèt Ou pou di: ‘Se kilès ki SENYÈ a?’ oswa, pou m ta manke, vin vòlè e fè yon gwo wont sou non Bondye mwen an.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
“Pa pale mal yon esklav a mèt li, sinon li va modi ou, e ou va twouve koupab.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
Gen yon kalite moun ki modi papa li e refize beni manman l.
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
Gen yon kalite ki san tach nan pwòp zye li; sepandan, yo poko lave pou sòti salte a.
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
Gen yon kalite—O, jan zye li leve wo, e pòpyè zye li leve ak awogans.
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
Gen yon kalite moun ak dan tankou nepe ak machwè tankou kouto, ki prèt pou devore aflije sou fas tè yo, e fè moun malere yo disparèt pami moun.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
“Sansi a gen de fi: ‘Ban mwen’ ak ‘Ban m’. “Gen twa bagay ki pa janm satisfè, menm kat ki refize di: ‘Se kont’:
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
Sejou Lanmò a, vant fanm esteril la, latè a ki pa janm jwenn dlo ase, ak dife ki pa janm di: ‘Se kont’. (Sheol h7585)
17 Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
“Pou zye moun ki moke yon papa e ki giyonnen yon manman, kòbo nan vale a va vin rache l, e jenn èg yo va manje li.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
“Gen twa bagay ki twò bèl pou mwen, kat ke m pa konprann:
19 Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
Vòl a yon èg nan syèl la, pa sèpan an sou wòch, chemen gwo bato a nan mitan lanmè, ak manèv a yon jennonm ak yon fi.
20 Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
“Men konsa chemen a fanm adiltè a: Li manje, li siye bouch li e li pale klè: ‘Mwen pa t fè mal’.
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
“Anba twa bagay, latè tranble, e anba kat, li pa ka kenbe:
22 En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
Anba yon esklav lè li vin wa, ak yon moun fou lè l vin satisfè ak manje,
23 en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
anba yon fanm neglije lè l jwenn mari, ak yon sèvant lè l pran plas mètrès kay la.
24 Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
“Kat bagay ki tou piti sou latè, men yo plen sajès:
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
Foumi se pa yon pèp ki fò; men yo prepare manje yo nan gran sezon.
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
Chat mawon se pa yon pèp pwisan; men yo fè kay yo nan wòch.
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
Krikèt volan yo pa gen wa; men yo parèt byen alinye.
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
Zandolit ke ou kab kenbe nan men ou; sepandan, li antre nan palè a wa a.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
“Gen twa bagay ki mache parèt bèl, menm kat ki bèl lè yo mache:
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
Lyon ki pwisan pami bèt yo, e ki pa fè bak devan okenn bèt;
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
Jan kòk mache a, menm ak mal kabrit, o yon wa lè lame parèt avè l.
32 Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
“Si ou te fè foli nan leve tèt ou byen wo, oswa si ou te fè konplo pou mal, mete men ou sou bouch ou.
33 Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
Paske lèt k ap laboure vin fè bè, ak peze nen pote san; se konsa laboure kòlè pwodwi konfli.”

< Ordsprogene 30 >