Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Magi e weche mag Agur wuod Jake, ma gin weche matut. Magi e weche ma Agur wachone Ithiel; adier owuoyo ne Ithiel niya, “Aol marumo, yaye Nyasaye, to pod anyalo wuoyo.
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
Chutho afuwo ahinya ma ok awinjora bedo dhano; ok an kod ngʼeyo tiend wach mar dhano.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Ok asepuonjora rieko, kata ngʼeyo mar Nyasaye, ma en Jal Maler Moloyo, bende aongego.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
En ngʼa mosedhi e polo kendo olor piny? En ngʼa mosechoko yamo moketo ei lwete? En ngʼa mosechoko pi gi lawe kata mosepimo giko mar tungʼ piny? Nyinge to en ngʼa, koso wuode to nyinge ngʼa? Nyisa ane ka ingʼeyo!
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
“Wach ka wach moa kuom Nyasaye en adier; Nyasaye en okumba ne jogo mopondo kuome.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Kik imed gimoro e wachne, to nono obiro kwedi mi onyis ni in ja-miriambo.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
“Gik moko ariyo makwayi; yaye Jehova Nyasaye; kik itama biro buti kapok atho.
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
Mi wuond gi miriambo obed mabor koda; kik imiya chan kata mwandu, to miya mana chiemba mapile.
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Nimar, ka ok kamano, to anyalo bedo gi mwandu mangʼeny mi akwedi ka awacho ni, ‘Jehova Nyasaye to en ngʼa?’ Kata anyalo bedo jachan mi akwel, mi ami nying Nyasacha wichkuot.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
“Kik iwuo marach kuom jatich ne ngʼat mondike nono to obiro kwongʼi, mi iyud chandruok.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
“Nitie jogo makwongʼo wuonegi kendo ok gwedh minegi;
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
jogo ma paro giwegi ni giler to ok osepwodhgi kuom kethruokgi;
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
jogo ma wangʼ-gi tek masungore, manenogi richo;
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
joma lekegi chalo gi ligangla kendo nyipongʼ lekegi chalo pelni mabitho, mar chamo jochan manie piny, kod joma odhier manie dier ji.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
“Chwe nigi nyiri ariyo. Giywak ni, ‘Miwa! Miwa!’ “Nitie gik moko adek ma ok rom ngangʼ! Angʼwen ma ok wach ni, ‘Oromo!’
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
Gin liel, ich ma ok onywol, lowo ma pi ok rom, kata mach ma ok wach ni, ‘Oromo!’ (Sheol h7585)
17 Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
“Wangʼ ma jaro wuoro, ma dagi winjo wach miyo, ibiro lodho oko kod agak manie holo, ibiro chamgi gi achudhe.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
“Nitie gik moko adek mamiya awuoro ahinya, angʼwen ma ok anyal ngʼeyo tiendgi.
19 Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
Yor ongo e kor polo, yor thuol e kor lwanda, yor yie ei nam mogingore kod yor ngʼama wuowi gi nyako.
20 Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
“Ma e yor dhako ma jachode: Ochiemo to bangʼe oyweyo dhoge, mi owach ni, ‘Ok asetimo gimoro marach.’
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
“Nitie gik moko adek mateto piny, to kuom gik moko angʼwen piny ok nyal yiego:
22 En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
misumba modoko ruodh piny, kata ngʼat mofuwo mochiemo moyiengʼ,
23 en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
moro en dhako ma ok oher to okende eka mogik jatich ma nyako ma omayo dhako mondike dichwo.
24 Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
“Gik moko angʼwen matindo ni e piny, to kata kamano giriek moloyo.
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
Biye gin chwech ma tekregi tin, to kata kamano gikano chiembgi e ndalo oro;
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
aidha bende gin le man-gi teko matin, to giloso gondgi e kind kite,
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
kata bonyo onge ruodhgi, to ka giringo gidhiyo nyime kaachiel ka gichanore ka ogend lweny.
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
Kamano olele bende inyalo mako gi lwedo, to iyude kodak e ute ruoth.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
“Nitie gik moko adek ma wuodhgi lich ka irango, chutho angʼwen maringo malich miwuoro.
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
Sibuor, en ratego moloyo kuom le duto, kendo onge gimoro moluoro,
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
thuon gweno magar ka dwaro gwere gi wadgi, nywok, kod ruoth gi oganda mar lweny moluoro bute.
32 Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
“Ka isetimo tim fuwo ma imiyori duongʼ kendi, kata ka isechano richo, to um dhogi gi lweti!
33 Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
Mana kaka puoyo chak kelo mo, kendo goyo um chwero remo, e kaka jiwo kecho kelo lweny.”
