Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Jakeh capa Agur ni a dei e lawk. Ama ni Ithiel, Ithiel hoi Ucal koe hettelah a dei.
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
Tamipueng hlak tamipathu poung lah ka o teh, thaipanueknae hai ka tawn hoeh.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Lungangnae hai kamtu van hoeh niteh, tamikathoungnaw e panuenae hai ka tawn hoeh.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Kalvan ka luen ni teh ka kum e teh apimaw, Talai poutnae pueng kacaksakkung teh apimaw, A min apimaw, a capa min hai apimaw, na panue maw.
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
Cathut lawk pueng teh a thoung, ka kânguenaw pueng hanelah kânguenae lah ao.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
A lawk hah thap hanh, hoehpawiteh na yue vaiteh, na laithoe e hah a hmu han.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
Hno kahni touh ka hei han, ka due hoehnahlan na poe haw.
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
Ahrawnghrang hoi laithoenae heh kai hoi ahlanae koe na tat pouh haw, mathoenae nakunghai, tawntanae nakunghai na poe hanh, ka panki e rawca hoi na kawk haw.
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Hoehpawiteh ka tawnta vaiteh na pahnawt payon vaih, BAWIPA teh apimaw, ka tet payon vaih. Hoehpawiteh, ka mathoe vaiteh hno ka parawt vaiteh Cathut min ka mathout sakpayon vaih.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
San teh a bawi koe pathoe hanh, hoehpawiteh thoe na bo vaiteh, nang dawk yonnae ao han.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
A na pa thoe a bo teh a manu yawhawi a poe ngaihoehnae se ao.
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
Ama mithmu vah kathoung poung lah kâpouknae ao, hatei a khinnae koehoi pâsu hoeh rah.
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
Khopouk ka rasang ni teh moungnae a o, a khopouk teh a rasang katang.
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
A hâ teh sendek patetlah, a hâkamnaw teh sarai patetlah a onae se a o, het talai van e tami mathoenaw hoi kavoutthoupnaw hah koung ca hanelah kakâcainaw doeh.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
Tavat ni canu kahni touh a tawn teh, na poe na poe a ti. Ka boum thai hoeh e kathum touh ao. A khout toe ka tet boihoeh e hno pali touh a o
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
Tangkom, kating e thun, tui ka boum hoeh e talai, a khout toe ka tet boihoeh e hmai naw hah doeh. (Sheol h7585)
17 Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
A na pa ka dudam niteh a manu banglah ka noutna hoeh naw e mit teh, vonga ni a cawngkhawi pouh vaiteh, matawcanaw ni a ca awh han.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
Kai hanlah kângairu hno kathum touh a o, ka thaipanuek hoeh e hno pali touh teh,
19 Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
Kahlî dawk mataw kamlengnae lamthung, Lungphen van tahrun ceinae, tuipui van long ceinae, hoi thoundoun ni tangla painae lam naw hah doeh.
20 Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
Napui kahawihoeh hai hottelah doeh ao van, a ca hnukkhu a pahni a hui teh yonnae ka sak hoeh, telah ouk a ti.
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
Hno kathum touh kecu talai heh taki hoi ouk a pâyaw, bokheiyah, hno pali touh khang thai hoeh e ao.
22 En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
Siangpahrang lah kâsak e san, king ka boum e tamipathu,
23 en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
Vâ ka sak e napui kathout, a bawipa e yu ka khawng e sannu hetnaw hah doeh.
24 Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
Talaivan a thoungca eiteh a lungkaang e hno pali touh ao.
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
Atha awm hoeh eiteh kompawi vah ama hane rawca ka pâtung e lungkhi,
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
a tha ayoun eiteh lungha rahak kaawm e saveh.
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
siangpahrang tawn hoeh eiteh ahuhu lahoi ka cet e samtong,
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
a khok hoi a kâbang eiteh siangpahrang im kaawm e bombanaw hah doeh.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
Hno kathum touh kahawicalah ka cet thai e a o, bokheiyah pali touh hah teh,
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
Saring pueng dawk athakaawme sendek, bang ni hai ngang thai hoeh.
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
Ransa marang, hmaetan, apinihai ngang thai hoeh e siangpahrang hetnaw hah doeh.
32 Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
Mahoima kâtalue totouh na pathu pawiteh, hoehpawiteh hnokathout sak hanelah na kâcai pawiteh, na kut hoi na pahni tabuemh.
33 Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
Bangkongtetpawiteh, maitosanutui kalaw e ni sanutuikamkak a tâcosak e patetlah, hnawng kapennae ni hnawngthi a lawng sak. Hot patetlah lungkhueknae ni kâyuenae a tâcokhai.
