Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Jakeh capa Agur kah ol he, Ithiel hlang, Ithiel neh Ukal taengah olphong olrhuh la om.
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
Kai he hlang lakah ka kotalh ngawn cakhaw, hlang loh kai taengah yakmingnah khueh pawh.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Cueihnah ka cang pawt dae, a cim mingnah te ka ming.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Ulae vaan la aka luei tih aka rhum? A kutnarhum dongah khohli aka buem te ulae? Himbai dongah tui aka cun te ulae? Diklai khobawt boeih aka thoh te ulae? A ming ta melae, a capa ming ta balae? na ming atah.
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
Pathen kah olthui boeih tah cilpoe la om. Amah dongah aka ying rhoek ham tah photling la a om pah.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
A ol te thap boeh, namah te n'tluung vetih na laithae phoe ve.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
Namah taeng lamkah te panit ni kam bih. Ka duek hlanah kai taengah hloh boeh.
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
A poeyoek neh laithae ol tah kai taeng lamloh hla saeh. Kai taengah he khodaeng khaw, khuehtawn khaw m'pae boeh. Ka buhvae dongkah buhham mah kai n'cah mai.
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Ka kum vaengah tah ka basa vetih, “BOEIPA te unim,” vik ka ti tholh ve. Ka khawk vaengah ka huen vetih ka Pathen ming te ka pha tholh ve.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
A boei taeng, a boei taengah sal te thet pah boeh. Namah te thae m'phoei thil vetih, na boe ve.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
A napa kah cadilcahma aka tap loh a manu te khaw a uem noek moenih.
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
A khawt te sil pawt dae, amah mikhmuh neh aka cim cadilcahma,
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
A mik neh mat pomsang uh tih, a mikkhu aka huel cadilcahma,
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
A no te cunghang bangla, a pumcu te tumcaca bangla, diklai mangdaeng neh khodaeng hlang aka yoop cadilcahma,
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
Vawt canu rhoi loh, “M'pae, m'pae,” a ti. Pathum khaw cung rhoi pawh. Pali khaw, “Rhoeh coeng,” ti rhoi pawh.
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
Saelkhui neh caya kah a bung, tui aka hah pawh diklai, rhoeh aka ti tlaih pawh hmai pawn ni. (Sheol h7585)
17 Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
A napa aka tamdaeng tih, a manu kah boengainah dongah aka hnoelrhoeng kah a mik tah, soklong vangak loh a koeih vetih atha ca loh a caak ni.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
Amih pathum mah kai ham tah khobaerhambae coeng dae, a pili phoeikah amih pali he khaw ka ming thai moenih.
19 Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
Vaan ah atha kah longpuei, lungpang dongah rhul kah longpuei, tuitun tuilung kah sangpho longpuei, hula taengkah tongpa longpuei he ni.
20 Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
Samphaih nu kah a khosing tah, a caak neh a ka a huih tih, “boethae ka saii pawh,” a ti.
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
Diklai aka tlai sak pathum neh diklai loh a phueih thai pawh pali tah,
22 En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
Sal te tloep a manghai vaengah, aka ang te buh a hah vaengah,
23 en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
Rhukom te tloep a hmuhuet vaengah, imom loh a boeinu a pang vaengah,
24 Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
Amih pali he diklai hmankah a yit koek la om dae cueih rhoela cueih uh.
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
Lunghi he a pilnam khaw tlung pawt dae, khohal ah amamih caak te a soepsoei coeng.
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
Saphih khaw a pilnam te pilnu pawt dae, thaelpang khuiah a im a khueh.
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
Kaisih te manghai tal dae a pum la huek khong uh.
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
Imrhai loh kut neh na tuuk mai tih, amah tah manghai kah bawkim ah na om van bal.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
Khokan aka yanghoep pathum neh a caeh aka thuem pali tah amih ni.
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
Sathueng tah Rhamsa boeih lakah tlung tih, a mikhmuh kah boeih tah mael tak pawh.
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
A cinghen aka caplawh maaetal neh manghai amah taengah aka bop rhoek.
32 Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
Dangrhoek ham vaengah na tahah tih na mangtaeng akhaw na ka te na kut neh buem.
33 Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
Suktui a ken vaengah suknaeng la poeh. Hnarhong a pai vaengah thii long. Thintoek a phul vaengah tuituknah la coeng.
