Ordsprogene 3
1 Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit Hjerte tage vare paa mine Bud!
I oghlum, telimimni untuma, Dégenlirimni hemishe könglüngde ching tut.
2 Thi en Række af Dage og Leveaar og Lykke bringer de dig.
Chünki u sanga beriketlik künler, uzun ömür we xatirjemlik qoshup béridu.
3 Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Baand om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Méhriban we heq-semimiy bolushtin waz kechme, Bularni boynunggha ésiwal, Qelbingge pütiwal.
4 Saa finder du Naade og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.
Shundaq qilghanda Xuda we bendilerning neziride iltipatqa layiq bolisen, danishmen hésablinisen.
5 Stol paa HERREN af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke paa din Forstand;
Öz eqlingge tayanmay, Perwerdigargha chin qelbing bilen tayan’ghin;
6 hav ham i Tanke paa alle dine Veje, saa jævner han dine Stier.
Qandaqla ish qilsang, Perwerdigarni tonushqa intil; U sanga toghra yollarni körsitidu.
7 Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
Özüngni eqilliq sanima; Perwerdigardin eyminip, yamanliqtin yiraq bol.
8 saa faar du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.
Shundaq qilghiningda, bu ishlar derdingge derman, Ustixanliringgha yilik bolidu.
9 Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;
Perwerdigarning hörmitini qilip mal-dunyayingdin hediyelerni sun’ghin, Étizingdin tunji chiqqan mehsulatliringdin Uninggha atighin;
10 da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.
Shundaq qilghiningda, ambarliring ashliqqa tolup tashidu, Sharab kölchekliringde yéngi sharab éship-téship turidu.
11 Min Søn, lad ej haant om HERRENS Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;
I oghlum, Perwerdigarning terbiyisige biperwaliq qilma, Uning tenbihidin bezme.
12 HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
Chünki, ata eziz körgen oghligha tenbih-terbiye bergendek, Perwerdigar kimni söygen bolsa uninggha tenbih-terbiye béridu.
13 Lykkelig den, der har opnaaet Visdom, den, der vinder sig Indsigt;
Danaliqqa muyesser bolghan kishi, Yoruqluqqa ige bolghan kishi némidégen bextlik-he!
14 thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;
Chünki danaliqning paydisi kümüshning paydisidin köptur, Qimmiti sap altunningkidinmu ziyadidur.
15 den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
U leel-yaqutlardin qimmetliktur, Intizar bolghan herqandaq nersengdin héchbirimu uninggha teng kelmestur.
16 en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;
Danaliqning ong qolida uzun ömür, Sol qolida bayliq we shöhret bardur.
17 dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
Uning yolliri sanga xush puraq tuyulur, Uning barliq teriqiliri séni aram tapquzur.
18 den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!
U özini tapqan ademge «hayatliq derixi»dur, Uni ching tutqan kishi némidégen bextlik!
19 HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;
Perwerdigar danaliq bilen yer-zéminni berpa qildi, Hékmet bilen asmanni ornatti.
20 ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.
Uning bilimi bilen yerning chongqur qatlamliri yérildi, Hemde bulutlardin shebnem chüshti.
21 Min Søn, tag Vare paa Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;
I oghlum! [Danaliq bilen bilimni] közüngdin chiqarma, Pishqan hékmet we pem-parasetni ching tut.
22 saa bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.
Shuning bilen ular jéninggha jan qoshidu, Boynunggha ésilghan ésil marjandek sanga güzellik qoshidu.
23 Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod;
Shu chaghda yolungda aman-ésen mangalaysen, Yolda putlashmaysen.
24 sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;
Yatqanda héch némidin qorqmaysen, Yétishing bilenla tatliq uxlaysen.
25 du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, naar det kommer over gudløse;
Béshinggha dehshetlik wehime chüshkende qorqmighin, Rezillerning weyranchiliqidin ghem qilmighin!
26 thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, saa den ikke hildes.
Chünki Perwerdigar séning tayanchingdur, U putungni qapqanlardin néri qilidu.
27 Nægt ikke den trængende Hjælp, naar det staar i din Magt at hjælpe;
Peqet qolungdin kelsila, hajetmenlerdin yaxshiliqni ayimighin.
28 sig ej til din Næste: »Gaa og kom igen, jeg vil give i Morgen!« — saafremt du har det.
Qolum-qoshniliring séningdin ötne sorap kirse, «Qaytip kétip, ete kelgin, ete bérey» — démigin.
29 Tænk ikke paa ondt mod din Næste, naar han tillidsfuldt bor i din Nærhed.
Qoshnanggha ziyankeshlik niyitide bolma, Chünki u sanga ishinip yéningda xatirjem yashaydu.
30 Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, naar han ikke har voldet dig Men.
Birsi sanga ziyan yetküzmigen bolsa, Uning bilen sewebsiz majiralashma.
31 Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;
Zulumxor kishige heset qilma, Uning yol-tedbirliridin héchnémini tallima.
32 thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
Chünki qingghir yollarni mangidighanlar Perwerdigarning neziride yirginchliktur, Lékin Uning sirdash dostluqi durus yashawatqan ademge teelluqtur.
33 i den gudløses Hus er HERRENS Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.
Perwerdigarning leniti rezillik qilghuchining öyididur, Lékin U heqqaniy ademning öyige bext ata qilur.
34 Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Naade.
Berheq, mesxire qilghuchilarni U mesxire qilidu, Lékin kichik péil kishilerge shepqet körsitidu.
35 De vise faar Ære til Arv, men Taaber høster kun Skam.
Danalar shöhretke warisliq qilidu, Lékin hamaqetler reswa qilinidu.
