Ordsprogene 3
1 Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit Hjerte tage vare paa mine Bud!
Fili mi, ne obliviscaris legis meæ, et præcepta mea cor tuum custodiat.
2 Thi en Række af Dage og Leveaar og Lykke bringer de dig.
Longitudinem enim dierum, et annos vitæ, et pacem apponent tibi.
3 Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Baand om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Misericordia, et veritas te non deserant, circumda eas gutturi tuo, et describe in tabulis cordis tui:
4 Saa finder du Naade og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.
et invenies gratiam, et disciplinam bonam coram Deo et hominibus.
5 Stol paa HERREN af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke paa din Forstand;
Habe fiduciam in Domino ex toto corde tuo, et ne innitaris prudentiæ tuæ.
6 hav ham i Tanke paa alle dine Veje, saa jævner han dine Stier.
In omnibus viis tuis cogita illum, et ipse diriget gressus tuos.
7 Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
Ne sis sapiens apud temetipsum: time Deum, et recede a malo:
8 saa faar du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.
sanitas quippe erit umbilico tuo, et irrigatio ossium tuorum.
9 Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;
Honora Dominum de tua substantia, et de primitiis omnium frugum tuarum da ei:
10 da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.
et implebuntur horrea tua saturitate, et vino torcularia tua redundabunt.
11 Min Søn, lad ej haant om HERRENS Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;
Disciplinam Domini, fili mi, ne abiicias: nec deficias cum ab eo corriperis:
12 HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
quem enim diligit Dominus, corripit: et quasi pater in filio complacet sibi.
13 Lykkelig den, der har opnaaet Visdom, den, der vinder sig Indsigt;
Beatus homo, qui invenit sapientiam, et qui affluit prudentia:
14 thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;
melior est acquisitio eius negotiatione argenti, et auri primi et purissimi fructus eius:
15 den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
pretiosior est cunctis opibus: et omnia, quæ desiderantur, huic non valent comparari.
16 en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;
Longitudo dierum in dextera eius, et in sinistra illius divitiæ, et gloria.
17 dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
Viæ eius viæ pulchræ, et omnes semitæ illius pacificæ.
18 den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!
Lignum vitæ est his, qui apprehenderint eam: et qui tenuerit eam, beatus.
19 HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;
Dominus sapientia fundavit terram, stabilivit cælos prudentia.
20 ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.
Sapientia illius eruperunt abyssi, et nubes rore concrescunt.
21 Min Søn, tag Vare paa Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;
Fili mi, ne effluant hæc ab oculis tuis: Custodi legem atque consilium:
22 saa bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.
et erit vita animæ tuæ, et gratia faucibus tuis.
23 Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod;
Tunc ambulabis fiducialiter in via tua, et pes tuus non impinget:
24 sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;
si dormieris, non timebis: quiesces, et suavis erit somnus tuus.
25 du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, naar det kommer over gudløse;
Ne paveas repentino terrore, et irruentes tibi potentias impiorum.
26 thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, saa den ikke hildes.
Dominus enim erit in latere tuo, et custodiet pedem tuum ne capiaris.
27 Nægt ikke den trængende Hjælp, naar det staar i din Magt at hjælpe;
Noli prohibere benefacere eum, qui potest: si vales, et ipse benefac:
28 sig ej til din Næste: »Gaa og kom igen, jeg vil give i Morgen!« — saafremt du har det.
Ne dicas amico tuo: Vade, et revertere: cras dabo tibi: cum statim possis dare.
29 Tænk ikke paa ondt mod din Næste, naar han tillidsfuldt bor i din Nærhed.
Ne moliaris amico tuo malum, cum ille in te habeat fiduciam.
30 Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, naar han ikke har voldet dig Men.
Ne contendas adversus hominem frustra, cum ipse tibi nihil mali fecerit.
31 Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;
Ne æmuleris hominem iniustum, nec imiteris vias eius:
32 thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
quia abominatio Domini est omnis illusor, et cum simplicibus sermocinatio eius.
33 i den gudløses Hus er HERRENS Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.
Egestas a Domino in domo impii: habitacula autem iustorum benedicentur.
34 Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Naade.
Ipse deludet illusores, et mansuetis dabit gratiam.
35 De vise faar Ære til Arv, men Taaber høster kun Skam.
Gloriam sapientes possidebunt: stultorum exaltatio, ignominia.
