Ordsprogene 3
1 Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit Hjerte tage vare paa mine Bud!
Mi sone, foryete thou not my lawe; and thyn herte kepe my comaundementis.
2 Thi en Række af Dage og Leveaar og Lykke bringer de dig.
For tho schulen sette to thee the lengthe of daies, and the yeeris of lijf, and pees.
3 Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Baand om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Merci and treuthe forsake thee not; bynde thou tho to thi throte, and write in the tablis of thin herte.
4 Saa finder du Naade og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.
And thou schalt fynde grace, and good teching bifore God and men.
5 Stol paa HERREN af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke paa din Forstand;
Haue thou trist in the Lord, of al thin herte; and triste thou not to thi prudence.
6 hav ham i Tanke paa alle dine Veje, saa jævner han dine Stier.
In alle thi weies thenke thou on hym, and he schal dresse thi goyngis.
7 Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
Be thou not wijs anentis thi silf; drede thou God, and go awei fro yuel.
8 saa faar du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.
For whi helthe schal be in thi nawle, and moisting of thi boonys.
9 Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;
Onoure thou the Lord of thi catel, and of the beste of alle thi fruytis yyue thou to pore men;
10 da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.
and thi bernes schulen be fillid with abundaunce, and pressours schulen flowe with wiyn.
11 Min Søn, lad ej haant om HERRENS Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;
My sone, caste thou not awei the teching of the Lord; and faile thou not, whanne thou art chastisid of him.
12 HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
For the Lord chastisith hym, whom he loueth; and as a fadir in the sone he plesith hym.
13 Lykkelig den, der har opnaaet Visdom, den, der vinder sig Indsigt;
Blessid is the man that fyndith wisdom, and which flowith with prudence.
14 thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;
The geting therof is betere than the marchaundie of gold and of siluer; the fruytis therof ben the firste and clenneste.
15 den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
It is preciousere than alle richessis; and alle thingis that ben desirid, moun not be comparisound to this.
16 en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;
Lengthe of daies is in the riythalf therof, and richessis and glorie ben in the lifthalf therof.
17 dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
The weies therof ben feire weies, and alle the pathis therof ben pesible.
18 den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!
It is a tre of lijf to hem that taken it; and he that holdith it, is blessid.
19 HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;
The Lord foundide the erthe bi wisdom; he stablischide heuenes bi prudence.
20 ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.
The depthis of watris braken out bi his wisdom; and cloudis wexen togidere bi dewe.
21 Min Søn, tag Vare paa Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;
My sone, these thingis flete not awey fro thin iyen; kepe thou my lawe, and my counsel;
22 saa bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.
and lijf schal be to thi soule, and grace `schal be to thi chekis.
23 Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod;
Thanne thou schalt go tristili in thi weie; and thi foot schal not snapere.
24 sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;
If thou schalt slepe, thou schalt not drede; thou schalt reste, and thi sleep schal be soft.
25 du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, naar det kommer over gudløse;
Drede thou not bi sudeyne feer, and the powers of wickid men fallynge in on thee.
26 thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, saa den ikke hildes.
For the Lord schal be at thi side; and he schal kepe thi foot, that thou be not takun.
27 Nægt ikke den trængende Hjælp, naar det staar i din Magt at hjælpe;
Nil thou forbede to do wel him that mai; if thou maist, and do thou wel.
28 sig ej til din Næste: »Gaa og kom igen, jeg vil give i Morgen!« — saafremt du har det.
Seie thou not to thi frend, Go, and turne thou ayen, and to morewe Y schal yyue to thee; whanne thou maist yyue anoon.
29 Tænk ikke paa ondt mod din Næste, naar han tillidsfuldt bor i din Nærhed.
Ymagyne thou not yuel to thi freend, whanne he hath trist in thee.
30 Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, naar han ikke har voldet dig Men.
Stryue thou not ayens a man with out cause, whanne he doith noon yuel to thee.
31 Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;
Sue thou not an vniust man, sue thou not hise weies.
32 thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
For ech disseyuer is abhomynacioun of the Lord; and his speking is with simple men.
33 i den gudløses Hus er HERRENS Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.
Nedinesse is sent of the Lord in the hous of a wickid man; but the dwelling places of iust men schulen be blessid.
34 Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Naade.
He schal scorne scorneris; and he schal yyue grace to mylde men.
35 De vise faar Ære til Arv, men Taaber høster kun Skam.
Wise men schulen haue glorie; enhaunsing of foolis is schenschipe.
