< Ordsprogene 3 >
1 Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit Hjerte tage vare paa mine Bud!
Ka capa, kaie kâlawk hah pahnim hanh. Kaie kâpoelawknaw hah na lung dawk pâkuemh.
2 Thi en Række af Dage og Leveaar og Lykke bringer de dig.
Bangkongtetpawiteh, hote ni na hringsawnae hoi roumnae na thap sin han.
3 Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Baand om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Lungmanae hoi lawkkatang ni na cettakhai hanh naseh. Na lahuen dawk awi nateh, na lungthin dawkvah thut haw.
4 Saa finder du Naade og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.
Hottelah Cathut hoi tami hmalah, minhmai kahawi na hmu vaiteh, tawmrasang lah na o han.
5 Stol paa HERREN af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke paa din Forstand;
Na lungthin buem hoi BAWIPA kâuep nateh, nama e thaipanueknae hah kângue hanh.
6 hav ham i Tanke paa alle dine Veje, saa jævner han dine Stier.
Na lamthung pueng dawk ama na panuek haw, na lamthung pueng dawk na hrawi han.
7 Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
Namahoima lungkaang lah kâsak hanh. BAWIPA hah taket nateh yon cettakhaih.
8 saa faar du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.
Na takthai hanelah damnae lah ao vaiteh, na hru hanelah thasainae lah ao han.
9 Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;
Na tawnta e naw hoi aluepawnaw hoi BAWIPA hah bari haw.
10 da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.
Hahoi na capai dawk a kawi vaiteh, misur katinnae tangkom dawk misur katha hoi a kawi han.
11 Min Søn, lad ej haant om HERRENS Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;
Ka capa, BAWIPA yuenae hah dudam hanh. Na phep e hai hmuhma hanh.
12 HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
Bangkongtetpawiteh, na pa ni a lungpataw e capa teh ouk a yue e patetlah, BAWIPA ni a lungpataw e naw hah ouk a yue.
13 Lykkelig den, der har opnaaet Visdom, den, der vinder sig Indsigt;
Lungmanae kahmawtnaw teh a lung kahawi e tami lah ao awh teh, Thaipanueknae ka tawn e tami hai a lung kahawi e tami lah ao.
14 thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;
Bangkongtetpawiteh, ngun pungdaw sak e hlak, lungmanae pungdaw sak e hah ahawihnawn.
15 den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
Talungpaling hlak hai aphu ao teh, na ngai e pueng ni hai phat hoeh rah.
16 en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;
Aranglae kut dawk hringsawnae ao teh, avoilah e kut dawk hnopai hoi barinae ao.
17 dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
A lamthung teh lamthung kanawm lah ao teh, a lamthung pueng teh roumnae lah ao awh.
18 den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!
Kakuennaw hanelah hringnae thingkung lah ao teh, ka hringkhaie pueng teh tami lung kahawi e lah ao awh.
19 HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;
BAWIPA ni lungangnae lahoi talai hah a kangdue sak teh, thaipanueknae lahoi kalvan a cak sak.
20 ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.
A panuenae lahoi talî a kapek teh, tâmai ni tadamtui a bo sak.
21 Min Søn, tag Vare paa Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;
Ka capa, lungangnae katang hoi panuethainae hah kuen nateh, na mit hoi kâhlat sak hanh.
22 saa bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.
Hottelah pawiteh, na muitha hanelah hringnae lah awm vaiteh, na lahuen hanelah pahrennae lah ao han.
23 Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod;
Hottelah na lamthung dawk karoumcalah na cet vaiteh, na khok na kamthui mahoeh.
24 sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;
Na i navah na taket mahoeh, ihmu katuilah na i han.
25 du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, naar det kommer over gudløse;
Taki ka tho e kaluekalapnae hai taket hanh. Hoehpawiteh, tamikathoutnaw ni a kâhmo awh e runae hai taket hanh.
26 thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, saa den ikke hildes.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA teh na kânguenae lah awm vaiteh, na khok teh karap dawk hoi a hlout sak han.
27 Nægt ikke den trængende Hjælp, naar det staar i din Magt at hjælpe;
Sak nahane kâ na kut dawk ao nahlangva, hmu hanelah kakamcunaw hah hnokahawi pasoung laipalah awm hanh.
28 sig ej til din Næste: »Gaa og kom igen, jeg vil give i Morgen!« — saafremt du har det.
Poe hane na sin nahlangva, cet ei, bout tho lah a, tangtho torei na poe han, telah na imri koe tet pouh hanh.
29 Tænk ikke paa ondt mod din Næste, naar han tillidsfuldt bor i din Nærhed.
Na imri taranlahoi thoenae sak hanelah kâcai hanh. Bangkongtetpawiteh, nang na ka ring e doeh.
30 Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, naar han ikke har voldet dig Men.
Nang dawk patawnae na poe hoeh pawiteh, a khuekhaw awm laipalah tami taran hanh.
31 Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;
Tami rep kacoungroenaw e hnopai noe awh hanh. Ahnimae lamthung hai rawi awh hanh.
32 thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
Bangkongtetpawiteh, a lungthin ka longkawi e teh BAWIPA hanelah panuet a tho teh, a lungthin kalan e teh, ama hoi arulahoi kâponae ao.
33 i den gudløses Hus er HERRENS Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.
Tamikathoutnaw e im dawk, BAWIPA thoebonae ao, hatei, tamikalannaw e im teh, yawhawi a poe.
34 Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Naade.
Dudam lahoi kaawmnaw hah a dudam teh, ka kârahnoumnaw hah pahrennae a poe.
35 De vise faar Ære til Arv, men Taaber høster kun Skam.
Tami lungkaang ni bawilennae râw a coe han. Hatei, tamipathunaw ni a coe awh e râw teh, kayanae doeh.