Ordsprogene 3
1 Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit Hjerte tage vare paa mine Bud!
Ka capa, kang patukhaih lok hae pahnet hmah, kang paek ih lok hae palung thungah pakuem ah;
2 Thi en Række af Dage og Leveaar og Lykke bringer de dig.
nang hanah hing sawkhaih hoi monghaih na paek tih.
3 Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Baand om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
Tahmenhaih hoi loktang to caeh taak hmah; nangmah ih tahnong ah a oih ah loe, na palung cabu pongah tarik ah:
4 Saa finder du Naade og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.
to tih nahaeloe Sithaw hmaa hoi kami hmaa ah mikhmai hnu ueloe, ahmin hoihaih na hnu tih.
5 Stol paa HERREN af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke paa din Forstand;
Na palungthin boih hoi Angraeng oephaih to tawn ah; na panoekhaih pongah amha hmah.
6 hav ham i Tanke paa alle dine Veje, saa jævner han dine Stier.
Na caehhaih loklam kruekah anih to panoek ah, to tih nahaeloe na caehhaih loklam na hnusak tih.
7 Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
Na mikhnuk ah palungha baktiah om hmah; Angraeng to zii ah loe, hmuensae to caeh taak ah.
8 saa faar du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.
To tih nahaeloe na thaquinawk ngantui o ueloe, na huhnawk doeh thacak o tih.
9 Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;
Na tawnh ih hmuen, thingthai tangsuek hoiah Angraeng to pakoeh ah:
10 da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.
to tiah na sak nahaeloe nang ih tapupnawk cang hoiah koi amthlai o ueloe, misurtui suekhaih muroihnawk doeh misurtui kangtha hoiah koi amthlai o tih.
11 Min Søn, lad ej haant om HERRENS Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;
Ka capa, Angraeng thuitaekhaih to patoek hmah; ang zoehhaih lok pongah doeh palung naa hmah:
12 HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
palung ih capa loe ampa mah thuitaek baktih toengah, Angraeng mah palung ih kami loe thuitaek ah oh.
13 Lykkelig den, der har opnaaet Visdom, den, der vinder sig Indsigt;
Palunghahaih pakrong moe, panoekhaih tawn kami loe tahamhoih.
14 thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;
Palunghahaih loe sumkanglung pongah atho oh kue moe, sui pongah doeh hoih kue.
15 den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
Atho kaom thlung kathim pongah doeh atho nat kue, na koeh ih hmuennawk boih hoiah doeh patah thai ai.
16 en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;
A bantang bangah hingsawkhaih to a suek, banqoi bangah loe angraenghaih hoi khingyahaih to a suek.
17 dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
Palunghahaih loklam loe nawm moe, a caehhaih loklamnawk boih ah monghaih to oh.
18 den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!
Palunghahaih loe palunghahaih patawn kami hanah hinghaih thingkung ah oh; palunghahaih tawn kami loe tahamhoih.
19 HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;
Angraeng mah long hae palunghahaih hoiah ni sak; vannawk doeh panoekhaih hoiah a suek.
20 ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.
Kathuk parai tuipuinawk to a palunghahaih hoiah tapraek moe, tamai thung hoiah dantuinawk to a kraksak.
21 Min Søn, tag Vare paa Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;
Ka capa, palunghahaih hoi panoekhaih to na hmaa hoiah amkhraengsak ving hmah; pakuem poe ah.
22 saa bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.
To tiah na sak nahaeloe na pakhra hinghaih ah om ueloe, na tahnong kranghoihaih bungmu ah om tih.
23 Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod;
Kholong caeh naah raihaih na tawn mak ai; khok doeh na pathuih mak ai.
24 sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;
Na iih naah zithaih na tawn mak ai; ue, kahnaep ah na iip thai tih.
25 du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, naar det kommer over gudløse;
Tasoehhaih na tawn mak ai, kahoih ai kaminawk mah parohaih doeh na tong mak ai.
26 thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, saa den ikke hildes.
Angraeng loe nam haahaih ah om ueloe, dongh pongah amanh han ai ah na khoknawk to patawn tih.
27 Nægt ikke den trængende Hjælp, naar det staar i din Magt at hjælpe;
Na ban ah sakthaihaih na tawnh naah, kahoih hmuen sak pae han krak, tiah na poek ih kami nuiah kahoih hmuen to sah ai ah om hmah.
28 sig ej til din Næste: »Gaa og kom igen, jeg vil give i Morgen!« — saafremt du har det.
Na imtaeng kami han paek koi hmuen na tawnh, toe anih khaeah vaihi loe amlaem raeh, khawnbang nang zoh let naah kang paek han hmang, tiah thui hmah.
29 Tænk ikke paa ondt mod din Næste, naar han tillidsfuldt bor i din Nærhed.
Nang oephaih hoiah khosah na imtaeng kami khaeah, kasae sak han atim hmah.
30 Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, naar han ikke har voldet dig Men.
Na nuiah sethaih sah ai kami to, tidoeh na ai ah zoeh hmah.
31 Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;
Pacaekthlaek kami ih hmuen to ut hmah loe, a caehhaih loklam to awt hmah.
32 thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
Poek angkawnh kaminawk loe Angraeng mah panuet; toe poektoeng kaminawk loe angmah hoi nawnto angkomhaih to a sak.
33 i den gudløses Hus er HERRENS Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.
Angraeng tangoenghaih loe kahoih ai kaminawk imthung ah phak, toe katoeng kaminawk ohhaih ahmuen loe Angraeng mah tahamhoihaih paek.
34 Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Naade.
Minawk pahnui thuih kami to anih mah pahnui thuih toeng, toe kami tlim ah khosah kaminawk khaeah loe tahmenhaih to a paek.
35 De vise faar Ære til Arv, men Taaber høster kun Skam.
Palungha kaminawk loe lensawkhaih to toepsak; toe amthu kaminawk loe azatsak.
