Ordsprogene 29
1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Obi a ɔkɔ so yɛ tufoante wɔ animka pii akyi no wɔbɛsɛe no mpofirim a wɔrennya ano aduru.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
Sɛ atreneefo di yiye a, nnipa no di ahurusi; sɛ amumɔyɛfo di nnipa so a, wusi apini.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
Onipa a ɔdɔ nyansa no ma nʼagya anigye, nanso nguamanfo yɔnko sɛe nʼahonya.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Ɔhene nam atɛntrenee so ma ɔman no asomdwoe, nanso nea ɔde adifudepɛ gye adanmude no bɔ ɔman no.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
Obiara a ɔdaadaa ne yɔnko no sum ne nan afiri.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Ɔdebɔneyɛni bɔne sum no afiri, nanso ɔtreneeni betumi ato dwom ama nʼani agye.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Ahiafo atɛntreneebu ho hia atreneefo, nanso amumɔyɛfo nni saa ɔtema no.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Fɛwdifo de basabasayɛ ba kuropɔn mu, nanso anyansafo sianka abufuw.
9 Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
Sɛ onyansafo de ɔkwasea kɔ asennii a, ɔkwasea no bobɔ mu kasa di fɛw, na asomdwoe mma.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Mogyapɛfo kyi ɔnokwafo, na wɔhwehwɛ sɛ wobekum nea ɔteɛ.
11 En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Ɔkwasea da abufuw nyinaa adi, nanso onyansafo hyɛ ne ho so.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
Sɛ ɔsodifo tie nkontomposɛm a, nʼadwumayɛfo nyinaa bɛyɛ amumɔyɛfo.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Ohiani ne ɔsohyɛfo nyinaa wɔ saa ade baako yi: Awurade ma wɔn baanu nyinaa ani a wɔde hu ade.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
Sɛ ɔhene di ahiafo asɛm yiye a, nʼahengua betim hɔ daa.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Nteɛso abaa ma nyansa, na abofra a wɔde ne pɛ ma no no, gu ne na anim ase.
16 Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Sɛ amumɔyɛfo di yiye a, bɔne nso kɔ so, na atreneefo behu wɔn asehwe.
17 Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Teɛ wo ba, na ɔbɛma wo asomdwoe; ɔbɛma wo kra ani agye.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
Sɛ anisoadehu nni hɔ a nnipa no yɛ basaa; na nhyira nka nea odi mmara so.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Wɔmfa anom nsɛm kɛkɛ nteɛ ɔsomfo; ɔte ase de, nanso ɔremfa.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
Wuhu obi a ɔpɛ ntɛm kasa ana? Ɔkwasea wɔ anidaso sen no.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Sɛ obi kokɔ ne somfo fi ne mmofraase a, awiei no ɔde awerɛhow na ɛbɛba.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Onipa a ne bo afuw de mpaapaemu ba, na nea ne bo nkyɛ fuw no yɛ bɔne pii.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
Onipa ahomaso brɛ no ase, nanso nea ɔwɔ ahobrɛase no nya anuonyam.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Nea ɔboa ɔkorɔmfo no haw ɔno ankasa ho. Wɔama waka ntam nti osuro sɛ obedi adanse.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
Onipa ho suro betumi ayɛ afiri, na nea ɔde ne ho to Awurade so no, wobegye no.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Bebree hwehwɛ sɛ wobenya ɔhene ne no akasa, nanso onipa nya atɛntrenee fi Awurade nkyɛn.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Atreneefo kyi atorofo; na amumɔyɛfo kyi wɔn a wɔn akwan teɛ.
