Ordsprogene 29
1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Namni ifannaa baayʼee booddee mataa jabaatu kam iyyuu akkuma tasaa caba; hin fayyus.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
Yommuu namni qajeelaan aangoo qabatutti, sabni ni ililcha; yommuu namni hamaan bulchu garuu sabni ni guunguma.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
Namni ogummaa jaallatu abbaa isaa gammachiisa; miiltoon sagaagaltuu garuu qabeenya isaa barbadeessa.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Mootiin murtii qajeelaadhaan biyyaaf nagaa buusa; kan mattaʼaaf gaggabu immoo biyya gargar qoqqooda.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
Namni ollaa isaa jaju, miilluma isaatiif kiyyoo kaaʼa.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Namni hamaan cubbuu ofii isaatiin qabama; qajeelaan garuu ni faarfata; ni ililchas.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Namni qajeelaan mirga hiyyeessaatiif dhaabata; namni hamaan garuu dhimma akkanaa hin qabu.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Qoostonni magaalaa jeequ; ogeeyyiin garuu aarii qabbaneessu.
9 Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
Yoo ogeessi gowwaa wajjin mana murtii dhaqe, gowwaan sun ni aara yookaan ni kolfa; nagaanis hin jiraatu.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Namoonni dhiiga dheebotan, nama amanamaa jibbu; nama tolaas ajjeesuu barbaadu.
11 En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Gowwaan guutumaan guutuutti aariitti of kenna; ogeessi garuu of qaba.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
Yoo bulchaan tokko soba dhaggeeffate, qondaaltonni isaa hundi ni hammaatu.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Hiyyeessaa fi namni nama cunqursu waan kanaan wal fakkaatu: Waaqayyo ija lachan isaaniitiifuu agartuu kenna.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
Yoo mootiin tokko wal qixxummaadhaan hiyyeeyyiif murtii kenne, teessoon isaa bara baraan jabaatee dhaabata.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Ulee fi ifannaan ogummaa kennu; daaʼimni akkasumatti gad dhiifame garuu haadha isaa salphisa.
16 Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Yommuu hamoonni aangoo qabatan, cubbuutu baayʼata; qajeeltonni garuu kufaatii jaraa argu.
17 Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Ilma kee adabadhu, inni nagaa siif kenna; lubbuu kees ni gammachiisa.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
Iddoo mulʼanni hin jirretti sabni gad dhiisii taʼa; namni seera eegu garuu eebbifamaa dha.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Garbichi dubbii afaanii qofaan hin sirreeffamu; inni yoo hubate illee deebii hin kennuutii.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
Ati nama jarjarsuun dubbatu argitee? Isa irra gowwaatu abdii caalu qaba.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Nama garbicha ofii isaa ijoollummaa isaatii jalqabee qanansiisu, galgalli isaa rakkina.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Namni aaru lola kakaasa; kan dafee aarus cubbuu hedduu hojjeta.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
Of tuulummaan namaa isuma gad deebisa; namni hafuuraan gad of qabu garuu ulfina argata.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Namni hattuu wajjin qooddatu lubbuu ofii isaa jibba; inni ni kakata; garuu waan tokko illee hin himu.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
Nama sodaachuun kiyyoo namatti taʼa; kan Waaqayyoon amanatu garuu nagaadhaan jiraata.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Namni hedduun bulchaa biratti surraa argachuu barbaada; murtiin qajeelaan garuu Waaqayyo biraa dhufa.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Qajeelaan sobduu xireeffata; hamaan immoo nama tolaa jibba.
