Ordsprogene 29
1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
En mann som er ofte straffet og allikevel gjør sin nakke stiv, vil i et øieblikk bli sønderbrutt, og der er ingen lægedom.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
Når de rettferdige kommer til makten, gleder folket sig; men når en ugudelig mann hersker, sukker folket.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
En mann som elsker visdom, gleder sin far; men den som holder vennskap med skjøger, øder sitt gods.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
En konge trygger sitt land ved rett; men en mann som tar imot gaver, bryter det ned.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
En mann som smigrer for sin næste, setter op et garn for hans fot.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
En ond manns misgjerning er en snare for ham, men den rettferdige skal juble og glede sig.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Den rettferdige tar sig av småfolks sak; den ugudelige skjønner sig ikke på noget.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Spottere egger op byen, men vismenn stiller vreden.
9 Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
Når en vismann går i rette med en dåre, så blir dåren vred og ler, og der blir ingen ro.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
De blodtørstige hater den ustraffelige, men de rettsindige søker å redde hans liv.
11 En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
All sin vrede lar dåren strømme ut, men den vise holder vreden tilbake og stiller den.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
Når en hersker akter på løgnens ord, blir alle hans tjenere ugudelige.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Den fattige og den som undertrykker ham, møtes; Herren gir begges øine deres lys.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
En konge som dømmer småfolk rettferdig, hans trone står fast for alle tider.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Ris og tukt gir visdom; men en gutt som er overlatt til sig selv, gjør sin mor skam.
16 Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Når de ugudelige får makt, får synden makt; men de rettferdige skal se deres fall med glede.
17 Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Tukt din sønn, så skal han bli dig til glede og vederkvege din sjel!
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
Uten åpenbaring blir folket tøilesløst; men lykkelig er den som holder loven.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Ved ord lar en træl sig ikke tukte; for han skjønner dem nok, men adlyder dem ikke.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
Har du sett en mann som forhaster sig i sine ord - det er mere håp for dåren enn for ham.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Forkjæler en sin træl fra ungdommen av, så vil han til sist være sønn i huset.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Den som er snar til vrede, vekker trette, og en hastig mann gjør ofte det som er ondt.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
Et menneskes stolthet fører ham til fall, men den ydmyke vinner ære.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Den som deler med en tyv, hater sitt liv; han hører opropet til ed og gir allikevel ingen oplysning.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
Menneskefrykt fører i snare, men den som setter sin lit til Herren, han blir berget.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Mange søker en herskers yndest, men fra Herren kommer en manns rett.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
En urettferdig mann er en vederstyggelighet for de rettferdige, og en vederstyggelighet for den ugudelige er den som lever rett.
