< Ordsprogene 29 >

1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Omuntu akakanyaza omutima gwe oluvannyuma lw’okunenyezebwa emirundi emingi, alizikirira ng’atamanyiridde awatali kuwona.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
Abatuukirivu bwe bakulaakulana, abantu basanyuka, naye abakakanyalira mu kukola ebikyamu bwe bafuga abantu babeera mu kusinda.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
Ayagala amagezi asanyusa kitaawe, naye munne w’abamalaaya ayiwaayiwa obugagga bwe.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Kabaka afuga n’obwenkanya, abantu be baba mu butebenkevu, naye oyo alulunkanira enguzi, ensi agyonoona.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
Omuntu awaanawaana munne, aba yeetega yekka ekitimba.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Ebibi by’omwonoonyi bye bimutega, naye omutuukirivu abeera mu kuyimba na kusanyuka.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Omutuukirivu afaayo ku nsonga z’abaavu, naye abakozi b’ebibi tebakola bwe batyo.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Abakudaazi basasamaza ekibuga, naye abantu abalina amagezi baziyiza entalo.
9 Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
Omuntu ow’amagezi bw’awoza n’omusirusiru, omusirusiru ayongera kusunguwala, n’okujerega ne wataba mirembe.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Abeegomba okuyiwa omusaayi bakyawa omuntu ow’amazima, era banoonya okusaanyaawo obulamu bwe.
11 En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Omusirusiru alaga obusungu bwe bwonna, naye omuntu ow’amagezi abuziyiza n’abukkakkanya.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
Omufuzi bw’awuliriza eby’obulimba, abakungu be bonna bafuuka babi.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Omwavu n’oyo amubonyaabonya balina ekibagatta: Mukama bombi ye yabawa amaaso.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
Kabaka bw’asalira abaavu emisango n’obwesigwa, obufuzi bwe bubeerera emirembe gyonna.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Akaggo akakangavvula, kaleeta amagezi, naye omwana alekeddwa awo, aswaza nnyina.
16 Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Abakozi b’ebibi bwe beeyongera obungi, okumenya amateeka kweyongera, naye abatuukirivu baliraba okugwa kwabwe.
17 Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Kangavvula omwana wo, alikuwa emirembe, alireetera emmeeme yo essanyu.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
Awatali kwolesebwa abantu tebaba beegendereza, naye wa mukisa oyo akuuma amateeka ga Mukama.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Omuweereza tayinza kubuulirirwa na bigambo byokka; ne bw’aba ategedde tafaayo.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
Olaba omuntu ayanguyiriza ebigambo bye? Omusirusiru alina essuubi okumusinga.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Atiitiibya omuweereza we ekiyitiridde ng’akyali mwana muto, oluvannyuma omuweereza aleetera mukama we obuyinike.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Omuntu ow’obusungu aleeta ennyombo, n’omuntu asunguwala amangu ayonoona nnyo.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
Amalala g’omuntu galimuleetera okugwa, naye omuntu ow’omwoyo ogwetoowaza alifuna ekitiibwa.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Buli assa ekimu n’omubbi akyawa obulamu bwe ye, era ne bw’alayizibwa tasaanira kubaako ky’ayogera.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
Okutya omuntu kuleeta ekyambika, naye buli eyeesiga Mukama anaabanga mirembe.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Bangi abanoonya okuganja mu maaso g’omufuzi, naye obwenkanya obwa nnama ddala buva eri Mukama.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Atali mutuukirivu wa muzizo eri abatuukirivu; era omwesimbu wa muzizo eri abakozi b’ebibi.

< Ordsprogene 29 >