Ordsprogene 29
1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
viro qui corripientem dura cervice contemnit repentinus superveniet interitus et eum sanitas non sequitur
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
in multiplicatione iustorum laetabitur vulgus cum impii sumpserint principatum gemet populus
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
vir qui amat sapientiam laetificat patrem suum qui autem nutrit scorta perdet substantiam
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
rex iustus erigit terram vir avarus destruet eam
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
homo qui blandis fictisque sermonibus loquitur amico suo rete expandit gressibus eius
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
peccantem virum iniquum involvet laqueus et iustus laudabit atque gaudebit
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
novit iustus causam pauperum impius ignorat scientiam
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
homines pestilentes dissipant civitatem sapientes avertunt furorem
9 Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
vir sapiens si cum stulto contenderit sive irascatur sive rideat non inveniet requiem
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
viri sanguinum oderunt simplicem iusti quaerunt animam eius
11 En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
totum spiritum suum profert stultus sapiens differt et reservat in posterum
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
princeps qui libenter audit verba mendacii omnes ministros habebit impios
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
pauper et creditor obviam fuerunt sibi utriusque inluminator est Dominus
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
rex qui iudicat in veritate pauperes thronus eius in aeternum firmabitur
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
virga atque correptio tribuet sapientiam puer autem qui dimittitur voluntati suae confundet matrem suam
16 Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
in multiplicatione impiorum multiplicabuntur scelera et iusti ruinas eorum videbunt
17 Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
erudi filium tuum et refrigerabit te et dabit delicias animae tuae
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
cum prophetia defecerit dissipabitur populus qui custodit legem beatus est
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
servus verbis non potest erudiri quia quod dicis intellegit et respondere contemnit
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
vidisti hominem velocem ad loquendum stulti magis speranda est quam illius correptio
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
qui delicate a pueritia nutrit servum suum postea illum sentiet contumacem
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
vir iracundus provocat rixas et qui ad indignandum facilis est erit ad peccata proclivior
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
superbum sequitur humilitas et humilem spiritu suscipiet gloria
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
qui cum fure partitur odit animam suam adiurantem audit et non indicat
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
qui timet hominem cito corruet qui sperat in Domino sublevabitur
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
multi requirunt faciem principis et a Domino iudicium egreditur singulorum
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
abominantur iusti virum impium et abominantur impii eos qui in recta sunt via
