< Ordsprogene 29 >

1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Ngʼat masiko katoke tek bangʼ siem mangʼeny ibiro tieko apoya nono maonge konyruok.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
Ka joma kare dhiyo nyime, ji mor, ka joricho ema otelo e loch ji ywak ka gichur.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
Ngʼat mohero rieko miyo wuon mare mor, to ngʼat momako osiep kod jachode ketho mwandune.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Gi adiera ema ruoth miyo piny bet mochungʼ motegno, to ngʼat mawuor ne asoya muke magoye piny.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
Ngʼat mawuondo jabute ochiko obadho e tiende.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Ngʼat marach dwodore e obadho mar richone owuon, to ngʼat makare nyalo wer mobed mamor.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Ngʼat makare winjo ywak jochan mondo otimnegi gima kare, to ngʼat marach ok dew gimoro.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Joma jaro ji kelo koko e dala, to jomariek ringo aa e mirima.
9 Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
Ka ngʼat mariek odhiyo gi ngʼat mofuwo e od bura, to ngʼat mofuwo goyo koko kendo jero, kendo kwe bedo maonge.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Joma ohero chwero remo mon kod jogo modimbore, kendo gidwaro yo mar nego joma jo-ratiro.
11 En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Ngʼat mofuwo chiwore duto komwomore amwoma e mirimbe, to ngʼat mariek ritore ka ogare.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
Ka ruoth thoro chiko ite ne miriambo, to jootene duto bedo joma timbegi richo.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Jachan gi ngʼat mahinyo ji nigi gimoro achiel machalre: Jehova Nyasaye miyogi wenge maneno kargi ji ariyogo.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
Ka ruoth ongʼado bura ne jochan kod adiera, kom ruodhe biro bedo moritore ma ok hinyre.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Ka ichwado nyathi kendo ikwere eka ikonye bedo mariek to nyathi ma owe aweya kelo wichkuot ne min mare.
16 Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Ka jaricho dhiyo nyime maber, e kaka richo bende medore, to joma kare biro neno podho margi.
17 Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Kum wuodi, to obiro miyi kwe; kendo obiro kelo mor ne chunyi.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
Kama onge lek, to ji chunygi aa to ngʼama orito chik en ngʼat mogwedhi.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Misumba ok nyal kony kirieye mana gi wach kende; kata bed ni owinjo, to ok obi rwako.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
Bende ineno ngʼato ma wuoyo ka rikni mapiyo piyo? Nitie geno mathoth kuom ngʼat mofuwo maloye.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Ka ngʼato omiyo misumbane gik moko duto chakre ka en rawera, obiro kelo kuyo e gikone.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Ngʼat ma iye owangʼ kelo masira, to ngʼat makecho piyo timo richo mathoth.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
Sunga ngʼato ema miyo opodho, to ngʼat ma chunye muol yudo pak.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Ngʼat makonyo jakuo mondo okwal ema bedo jasike owuon; nikech osekwongʼore kendo ok onyal bedo janeno.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
Luoro mar dhano biro nyisore ni en gima duodo ngʼato, to ngʼat mogeno kuom Jehova Nyasaye orite maonge hinyruok.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Ji mangʼeny dwaro mondo girom gi ruoth, to en mana kuom Jehova Nyasaye ema adiera yudoree.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Joma kare mon gi joma ok jo-adiera, to joricho mon gi joma oriere tir.

< Ordsprogene 29 >