Ordsprogene 29
1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Toelthamnah a om lalah a rhawn aka mangkhak sak hlang tah hoeihnah om kolla pahoi khaem ni.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
Hlang dueng a pul vaengah pilnam a kohoe. Tedae halang loh a taemrhai vaengah pilnam huei.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
Cueihnah aka lungnah hlang loh a napa ko a hoe sak. Tedae pumyoi neh aka luem loh boeirhaeng khaw a milh sak.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Tiktamnah dongah ni manghai loh khohmuen a pai sak. Tedae kapbaih aka ca hlang loh khohmuen a koengloeng.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
A hui taengah aka hoem hlang khaw amah khokan dongah ni lawk a tung coeng.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Hlang boethae loh boekoeknah neh hlaeh a tung. Tedae aka dueng tah tamhoe tih a kohoe.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Aka dueng long tah tattloel kah dumlai a ming pah. Halang long tah mingnah pataeng a yakming moenih.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Saipaat hlang rhoek loh khorha a sat. Tedae hlang cueih rhoek long tah thintoek pataeng a dolh.
9 Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
Hlang cueih loh hlang ang taengah lai a thui. Tedae a tlai phoeiah tah luem puei cakhaw mongnah om mahpawh.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Thii aka hal hlang rhoek loh cuemthuek te a hmuhuet uh. Tedae aka thuem rhoek long tah a hinglu a toem pah.
11 En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Aka ang loh a mueihla khaw boeih a poh. Tedae aka cueih long tah a hnuk ah domyok a ti.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
A hong ol aka hnatung loh a taemrhai vaengah, a bibi rhoek khaw boeih halang uh.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Khodaeng neh hlang kah a hnaephnapnah a humcui rhoi vaengah, BOEIPA loh a boktlap la mik a tueng sak.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
A ngolkhoel cikngae yoeyah sak ham atah, tattloel ham khaw manghai loh oltak neh lai a tloek pah.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Cungcik neh toelthamnah loh cueihnah a paek. Tedae a hlahpham camoe loh a manu yah a bai.
16 Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Halang rhoek a pul vaengah boekoek khaw pul. Tedae aka dueng long tah amih a cungkunah lam ni a. hmuh eh.
17 Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Na capa te toel lamtah na duem bitni. Na hinglu ham khaw buhmong m'paek ni.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
Mangthui a om pawt atah pilnam khaw pam. Tedae olkhueng aka ngaithuen tah a yoethen pai.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Ol bueng neh sal a toel thai moenih. Yakming cakhaw hlat hae mahpawh.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
A ol neh aka cahawt hlang khaw na hmuh coeng. Anih lakah hlang ang taengah ngaiuepnah om ngai.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
A sal te a camoe lamloh aka dom tah, a hmailong ah khoemtloel la a coeng pah ni.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Thintoek hlang loh olpungkacan a huek tih, kosi boei khaw boekoek la muep om.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
Hlang kah a hoemnah loh amah a kunyun sak. Te dongah a mueihla tlarhoel tah thangpomnah loh a moem.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Hlanghuen taengah boe aka soep tah, a hinglu ni a. hmuhuet coeng. Thaephoeinah ya cakhaw, thui thai mahpawh.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
Hlang kah thuennah loh hlaeh ni a. tung eh. Tedae BOEIPA dongah aka pangtung tah sueng.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Aka taemrhai kah maelhmai khaw muep a tlap uh. Tedae hlang taengkah laitloeknah tah BOEIPA hut ni.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Hlang dueng long tah dumlai te tueilaehkoi a ti. Tedae halang long tah longpuei aka thuem te tueilaehkoi a ti van.
