Ordsprogene 28

1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

Zlobni zbežijo, kadar jih noben človek ne preganja, toda pravični so pogumni kakor lev.

2 Ved Voldsmands Brøde opstaar Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

Zaradi prestopka dežele so številni njeni princi, toda s človekom razumevanja in spoznanja bo njihova država podaljšana.

3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

Revež, ki zatira ubogega, je podoben pometajočemu dežju, ki ne zapušča nobene hrane.

4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er paa Krigsfod med dem.

Tisti, ki zapuščajo postavo, hvalijo zlobne, toda tisti, ki se držijo postave, se z njimi pričkajo.

5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

Hudobneži ne razumejo sodbe, toda tisti, ki iščejo Gospoda, razumejo vse stvari.

6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.

Boljši je ubogi, ki hodi v svoji poštenosti, kakor kdor je sprevržen na svojih poteh, četudi je bogat.

7 Forstandig Søn tager Vare paa Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

Kdorkoli ohranja postavo, je moder sin, toda kdor je družabnik upornih ljudi, svojega očeta spravlja v sramoto.

8 Hvo Velstand øger ved Aager og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

Kdor z obrestmi in nepravičnim zaslužkom povečuje svoje imetje, ga bo zbiral za tistega, ki bo pomiloval ubogega.

9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

Kdor svoje uho obrača stran od poslušanja postave, bo celo njegova molitev ogabnost.

10 Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

Kdorkoli pravičnemu povzroči, da zaide na zlo pot, bo tudi sam padel v svojo lastno jamo, toda pošteni bodo imeli v posesti dobre stvari.

11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smaamand gennemskuer ham.

Bogataš je moder v svoji lastni domišljavosti, toda revni, ki ima razumevanje, ga preiskuje.

12 Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

Kadar se pravični ljudje razveseljujejo, je velika slava, toda kadar vstanejo zlobni, je človek skrit.

13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.

Kdor prikriva svoje grehe, ne bo uspešen, toda kdorkoli jih priznava in se jim odreka, bo imel usmiljenje.

14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

Srečen je človek, ki se vedno boji, toda kdor svoje srce zakrkne, bo padel v vragolijo.

15 En brølende Løve, en graadig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

Kakor rjoveč lev in pohajkujoč medved, tak je zloben vladar nad ubogim ljudstvom.

16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv faar den, der hader Rov.

Princ, ki mu manjka razumevanja, je prav tako velik zatiralec, toda kdor sovraži pohlepnost, bo podaljšal svoje dni.

17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

Človek, ki počne nasilje krvi kateregakoli človeka, bo zbežal v jamo; naj ga noben človek ne zadržuje.

18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven.

Kdorkoli živi pošteno, bo rešen, toda kdor je na svojih poteh sprevržen, bo naenkrat padel.

19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.

Kdor obdeluje svojo zemljo, bo imel obilo kruha, toda kdor sledi ničevim osebam, bo imel dosti revščine.

20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgaar ej Straf.

Zvest človek bo obilen z blagoslovi, toda kdor hiti biti bogat, ne bo nedolžen.

21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

Ozirati se na osebe ni dobro, kajti za košček kruha se bo ta človek pregrešil.

22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

Kdor hiti biti bogat, ima hudobno oko in ne upošteva, da bo nadenj prišla revščina.

23 Den, der revser, faar Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

Kdor graja človeka, bo kasneje našel večjo naklonjenost, kakor kdor laska z jezikom.

24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

Kdorkoli krade svojemu očetu ali svoji materi in pravi: » To ni prestopek, « isti je družabnik uničevalcu.

25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler paa HERREN, kvæges.

Kdor je ponosnega srca, razvnema prepir, toda kdor svoje trdno upanje polaga v Gospoda, bo narastel.

26 Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

Kdor zaupa v svoje lastno srce, je bedak, toda kdorkoli hodi modro, bo osvobojen.

27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

Kdor daje ubogemu, ne bo trpel pomanjkanja, toda kdor zagrinja svoje oči, bo mnogim [v] kletev.

28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; naar de omkommer, bliver de retfærdige mange.

Kadar zlobni vstajajo, se ljudje skrivajo, toda kadar oni izginejo, pravični narastejo.