Ordsprogene 28
1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
Fugit impius, nemine persequente: iustus autem quasi leo confidens, absque terrore erit.
2 Ved Voldsmands Brøde opstaar Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
Propter peccata terræ multi principes eius: et propter hominis sapientiam, et horum scientiam quæ dicuntur, vita ducis longior erit.
3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
Vir pauper calumnians pauperes, similis est imbri vehementi, in quo paratur fames.
4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er paa Krigsfod med dem.
Qui derelinquunt legem, laudant impium: qui custodiunt, succenduntur contra eum.
5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
Viri mali non cogitant iudicium: qui autem inquirunt Dominum, animadvertunt omnia.
6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.
Melior est pauper ambulans in simplicitate sua, quam dives in pravis itineribus.
7 Forstandig Søn tager Vare paa Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
Qui custodit legem, filius sapiens est: qui autem comessatores pascit, confundit patrem suum.
8 Hvo Velstand øger ved Aager og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
Qui coacervat divitias usuris et fœnore, liberali in pauperes congregat eas.
9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
Qui declinat aures suas ne audiat legem, oratio eius erit execrabilis.
10 Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
Qui decipit iustos in via mala, in interitu suo corruet: et simplices possidebunt bona eius.
11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smaamand gennemskuer ham.
Sapiens sibi videtur vir dives: pauper autem prudens scrutabitur eum.
12 Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
In exultatione iustorum multa gloria est: regnantibus impiis ruinæ hominum.
13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.
Qui abscondit scelera sua, non dirigetur: qui autem confessus fuerit, et reliquerit ea, misericordiam consequetur.
14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
Beatus homo, qui semper est pavidus: qui vero mentis est duræ, corruet in malum.
15 En brølende Løve, en graadig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
Leo rugiens, et ursus esuriens, princeps impius super populum pauperem.
16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv faar den, der hader Rov.
Dux indigens prudentia, multos opprimet per calumniam: qui autem odit avaritiam, longi fient dies eius.
17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
Hominem, qui calumniatur animæ sanguinem, si usque ad lacum fugerit, nemo sustinet.
18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven.
Qui ambulat simpliciter, salvus erit: qui perversis graditur viis, concidet semel.
19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
Qui operatur terram suam, satiabitur panibus: qui autem sectatur otium, replebitur egestate.
20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgaar ej Straf.
Vir fidelis multum laudabitur: qui autem festinat ditari, non erit innocens.
21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
Qui cognoscit in iudicio faciem, non benefacit: iste et pro buccella panis deserit veritatem.
22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
Vir, qui festinat ditari, et aliis invidet, ignorat quod egestas superveniet ei.
23 Den, der revser, faar Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
Qui corripit hominem, gratiam postea inveniet apud eum magis quam ille, qui per linguæ blandimenta decipit.
24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
Qui subtrahit aliquid a patre suo, et a matre: et dicit hoc non esse peccatum, particeps homicidæ est.
25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler paa HERREN, kvæges.
Qui se iactat, et dilatat, iurgia concitat: qui vero sperat in Domino, sanabitur.
26 Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
Qui confidit in corde suo, stultus est: qui autem graditur sapienter, ipse salvabitur.
27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
Qui dat pauperi, non indigebit: qui despicit deprecantem, sustinebit penuriam.
28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; naar de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Cum surrexerint impii, abscondentur homines: cum illi perierint, multiplicabuntur iusti.
