< Ordsprogene 28 >
1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
A wickid man fleeth, whanne no man pursueth; but a iust man as a lioun tristynge schal be with out ferdfulnesse.
2 Ved Voldsmands Brøde opstaar Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
For the synnes of the lond ben many princis therof; and for the wisdom of a man, and for the kunnyng of these thingis that ben seid, the lijf of the duyk schal be lengere.
3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
A pore man falsli calengynge pore men, is lijk a grete reyn, wherynne hungur is maad redi.
4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er paa Krigsfod med dem.
Thei that forsaken the lawe, preisen a wickid man; thei that kepen `the lawe, ben kyndlid ayens hym.
5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
Wickid men thenken not doom; but thei that seken the Lord, perseyuen alle thingis.
6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.
Betere is a pore man goynge in his sympilnesse, than a riche man in schrewid weies.
7 Forstandig Søn tager Vare paa Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
He that kepith the lawe, is a wijs sone; but he that fedith glotouns, schendith his fadir.
8 Hvo Velstand øger ved Aager og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
He that gaderith togidere richessis bi vsuris, and fre encrees, gaderith tho togidere ayens pore men.
9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
His preyer schal be maad cursid, that bowith awei his eere; that he here not the lawe.
10 Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
He that disseyueth iust men in an yuel weye, schal falle in his perisching; and iuste men schulen welde hise goodis.
11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smaamand gennemskuer ham.
A ryche man semeth wijs to him silf; but a pore man prudent schal serche him.
12 Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
In enhaunsing of iust men is miche glorie; whanne wickid men regnen, fallyngis of men ben.
13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.
He that hidith hise grete trespassis, schal not be maad riytful; but he that knoulechith and forsakith tho, schal gete merci.
14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
Blessid is the man, which is euere dredeful; but he that is `harde of soule, schal falle in to yuel.
15 En brølende Løve, en graadig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
A rorynge lioun, and an hungry bere, is a wickid prince on a pore puple.
16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv faar den, der hader Rov.
A duyk nedi of prudence schal oppresse many men bi fals chalenge; but the daies of hym that hatith aueryce, schulen be maad longe.
17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
No man susteyneth a man that falsly chalengith the blood of a man, if he fleeth `til to the lake.
18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven.
He that goith simpli, schal be saaf; he that goith bi weiward weies, schal falle doun onys.
19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
He that worchith his lond, schal be fillid with looues; he that sueth ydelnesse, schal be fillid with nedynesse.
20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgaar ej Straf.
A feithful man schal be preisid myche; but he that hastith to be maad riche, schal not be innocent.
21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
He that knowith a face in doom, doith not wel; this man forsakith treuthe, yhe, for a mussel of breed.
22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
A man that hastith to be maad riche, and hath enuye to othere men; woot not that nedinesse schal come on hym.
23 Den, der revser, faar Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
He that repreueth a man, schal fynde grace aftirward at hym; more than he that disseyueth bi flateryngis of tunge.
24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
He that withdrawith ony thing fro his fadir and fro his modir, and seith that this is no synne, is parcener of a manquellere.
25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler paa HERREN, kvæges.
He that auauntith hym silf, and alargith, reisith stryues; but he that hopith in the Lord, schal be sauyd.
26 Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
He that tristith in his herte, is a fool; but he that goith wiseli,
27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
schal be preysid. He that yyueth to a pore man, schal not be nedi; he that dispisith `a pore man bisechynge, schal suffre nedynesse.
28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; naar de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Whanne vnpitouse men risen, men schulen be hid; whanne tho `vnpitouse men han perischid, iust men schulen be multiplied.