Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Rosa deg ikkje av morgondagen, for du veit ikkje kva ein dag ber i fang.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Lat ein annan rosa deg; ikkje din eigen munn, ein framand og ei dine eigne lippor!
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
Stein er tung, og sand veg mykje, men tyngre enn båe er dåreharm.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
Sinne er fælslegt, og vreide ein flaum, men kven kann standa seg mot åbryskap?
5 Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Betre er openberrleg refsing enn kjærleik som held seg duld.
6 Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Trugne er slag av venehand, og mange er uvens kyssar.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
Den mette trakkar på honning, men den svoltne tykkjer alt beiskt er søtt.
8 Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
Som ein fugl som rømer frå reiret sitt, er ein mann som rømer frå heimen sin.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Olje og røykjelse hjarta gled, og søte venar-ord frå rådvis sjæl.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
Slepp ikkje frå deg venen din og far din’s ven, so du lyt heim til bror din når du er i naud! Ein granne nær attmed er betre enn ein bror langt burte.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Vert vis, min son, og gled mitt hjarta, so eg kann svara den som spottar meg!
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
Den kloke ser fåren, gøymer seg; fåmingar renner fram og lyt bøta for det.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Tak klædi hans, for han hev borga for ein annan, og panta honom for ei framand kvinna!
14 Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
Den som høgmælt signar sin ven um morgonen tidleg, han skal få det tilrekna som ei forbanning.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
Si-drop frå taket ein regndag og ei trættekjær kvinna likjest kvarandre.
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
Den som held på henne, held på vind, og handi hans triv i olje.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Jarn sliper jarn, og den eine mannen sliper den andre.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
Den som agtar fiketreet sitt, fær eta frukti av det, den som tek vare på sin herre, skal få æra.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
Som andlit seg speglar mot andlit i vatnet, so menneskjehjarta mot menneskje.
Helheim og avgrunn vert ikkje mette, og menneskjeaugo vert ikkje mette. (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Diglen røyner sylvet og omnen gullet, og ein mann vert røynd av sin ros.
22 Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
Um du støyte uvitingen i mortelen med støytaren i hop med gryn, so vilde ikkje vitløysa vika ifrå han.
23 Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
God greide lyt du hava på koss sauerne dine ser ut, og agta vel på buskapen din!
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
For velstand varer ikkje æveleg, og ikkje ei kruna frå ætt til ætt.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Men er høyet burte og håi kjem att, og fjellgras vert sanka i hop,
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
då hev du lamb til klæde, og bukkar til å kjøpa deg åker for,
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
og geitemjølk nok til mat for deg, til mat for huset ditt og til livsupphald for gjentorne dine.
