< Ordsprogene 27 >

1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Ros dig ikke av den dag imorgen, for du vet ikke hvad dagen vil føde!
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
La en annen rose dig og ikke din egen munn, en fremmed og ikke dine egne leber!
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
Stenen er tung, og sanden veier meget, men dårens harme er tyngre enn begge.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
Vrede er fryktelig, og harme er som en flom; men hvem kan stå sig mot avind?
5 Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Åpenlys irettesettelse er bedre enn kjærlighet som skjules.
6 Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Trofaste er vennens slag, men troløse er fiendens kyss.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
Den mette vraker honning, men for den sultne er alt bittert søtt.
8 Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
Lik en spurv som flyver omkring borte fra sitt rede, er en mann som vanker om borte fra sitt hjem.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Olje og røkelse gleder hjertet, og likeså en venns ømhet og opriktige råd.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
Forlat ikke din venn og din fars venn, og kom ikke i din brors hus den dag du er i nød! En granne nær ved er bedre enn en bror langt borte.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Vær vis, min sønn, og gled mitt hjerte, så jeg kan svare den som håner mig!
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
Den kloke ser ulykken og skjuler sig; de uerfarne går videre og må bøte.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Ta hans klær, han har gått i borgen for en annen, og ta pant av ham for en fremmed kvinnes skyld!
14 Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
Den som velsigner sin venn med høi røst tidlig om morgenen, ham skal det regnes som en forbannelse.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
Et stadig takdrypp på en regndag og en trettekjær kvinne ligner hverandre.
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
Den som holder på henne, holder på vind, og hans høire hånd griper i olje.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Jern skjerpes ved jern, og en mann slipes ved å omgås andre.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
Den som passer sitt fikentre, får ete dets frukt, og den som tar vare på sin herre, blir æret.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
Likesom ansikt speiler sig mot ansikt i vannet, så finner det ene menneske sitt hjerte igjen hos det andre.
20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
Dødsriket og avgrunnen blir ikke mette, og menneskenes øine blir heller ikke mette. (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Digel er for sølv og ovn for gull, og en mann prøves efter det han roser.
22 Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
Om du støter dåren i morteren med støteren midt iblandt grynene, så viker hans dårskap allikevel ikke fra ham.
23 Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Du bør nøie kjenne dine fårs utseende; ha omsorg for din buskap!
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
For gods varer ikke til evig tid, og en krone ikke gjennem alle slekter.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Når høiet er borte, og det unge gress kommer til syne, og fjellgresset samles inn,
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
så har du lam til klær og bukker til å kjøpe aker for,
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
og du har gjetemelk nok til føde for dig og ditt hus og til livsophold for dine piker.

< Ordsprogene 27 >