< Ordsprogene 27 >
1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Ko irengevoha’o ty hamaray, fa tsy fohi’o ze mete haboa’ ty andro.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Angao ho tsiririe’ ty ila’e fa tsy ty falie’o, ty alik’ama’o fa tsy o fivimbi’oo.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
Mavesatse ty vato; midogìñe ty faseñe, fe mavesatse te am’iereo ty haembera’ i dagola.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
Toe masiake ty habosehañe, sorotombake ty loa-tiñake, fa ia ka ty mahafiatreke ty famarahiañe.
5 Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Hàmake ty endak’ am-batraike, ta ty hatea mietake.
6 Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Vente’e ty fikobokoboan-drañetse, ta ty oroke maro’ i rafelahiy.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
Malay tantele ty ànjañe, fe mamy ami’ty saliko ze atao mafaitse.
8 Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
Hoe foly mandifik’ ami’ty traño’e, t’indaty mandridrike ami’ty akiba’e.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Mampinembanembañ’ arofo ty rano mañitse naho ty rame, vaho mahasaro-tron-drañetse ty famerea’ondaty.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
Ko aforintse’o ty rañe’o naho ty rañen-drae’o, vaho ko mamonje ty anjomban-drahalahi’o naho mivovò ama’o ty hankàñe; kitra’e ty mpitrao-tanàñe marine eo, ta ty rahalahy añe.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Mahihira irehe anake, naho ampiehafo ty troko, hahavaleako ze mitombok’ ahy.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
Mahaonin-kankàñe ty mahilala le miampitse, fe misibeke mb’eo ty forom-po, vaho mijale.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Rambeso ty sarimbo’ i nitsoake ambahiniy, le ifihino ho antoke ty amy ampela tsy fohiñey.
14 Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
Ty mitata rañetse am-pazake te terak’ andro, hatao ho fatse ama’e.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
Hambañe ami’ty fitsopatsopan’ andro avy, ty rakemba mitribahatse;
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
hamejan-tioke t’ie hamejañ’aze, hoe mamihiñe menak’ am-pitàn-kavana.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Maniom-by ty vy, vaho andrañita’ ondaty ty vintan-drañe’e.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
Hikama ty voa’e ty mañalahala sakoañe, vaho hasiñeñe ty miatrake i talè’ey.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
Manahake ty tarehen-drano hetsoroen-daharañe, ty hetsoroen’ arofo’ ondaty t’ondaty.
20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol )
Tsimbia tsy etsake ty tsikeokeoke naho ty hankàñe, le liae tsy eneñe ty fihaino’ ondaty. (Sheol )
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Am-patañe ty volafoty vaho an-toñake ty volamena, fitsoehañe ondaty ty engeñe atolots’aze.
22 Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
Ndra te demoheñe amañ’ana-deo an-deoñe mitraoke tsako lisaneñe ty dagola, mbe tsy hisitak’ ama’e ty hanè’e.
23 Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Rendreho soa o hare’oo, vaho dareo o lia-rai’oo,
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
fa tsy nainai’e ty vara, naho tsy ho añ’afe’afe’e ty sabakam-bolonahetse.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Ie fa tinatake i ahetsey, naho mitiry o tiritiri’eo, vaho natontoñe ty ahetse am-bohitse ey;
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
ho siki’o o anak-añondrio, vaho ho vilin-teteke o ose-lahio;
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
mahaeneñe ty fikama’o i rononon’ osey, naho ho hane’ o keleia’oo, vaho ho famahanañe o anak-ampata’oo.