Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
ne glorieris in crastinum ignorans quid superventura pariat dies
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
laudet te alienus et non os tuum extraneus et non labia tua
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
grave est saxum et onerosa harena sed ira stulti utroque gravior
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
ira non habet misericordiam nec erumpens furor et impetum concitati ferre quis poterit
5 Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
melior est manifesta correptio quam amor absconditus
6 Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
meliora sunt vulnera diligentis quam fraudulenta odientis oscula
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
anima saturata calcabit favum anima esuriens et amarum pro dulce sumet
8 Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
sicut avis transmigrans de nido suo sic vir qui relinquit locum suum
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
unguento et variis odoribus delectatur cor et bonis amici consiliis anima dulcoratur
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
amicum tuum et amicum patris tui ne dimiseris et domum fratris tui ne ingrediaris in die adflictionis tuae melior est vicinus iuxta quam frater procul
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
stude sapientiae fili mi et laetifica cor meum ut possim exprobranti respondere sermonem
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
astutus videns malum absconditus est parvuli transeuntes sustinuere dispendia
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
tolle vestimentum eius qui spopondit pro extraneo et pro alienis auferto pignus
14 Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
qui benedicit proximo suo voce grandi de nocte consurgens maledicenti similis erit
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
tecta perstillantia in die frigoris et litigiosa mulier conparantur
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
qui retinet eam quasi qui ventum teneat et oleum dexterae suae vocabit
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
ferrum ferro acuitur et homo exacuit faciem amici sui
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
qui servat ficum comedet fructus eius et qui custos est domini sui glorificabitur
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
quomodo in aquis resplendent vultus prospicientium sic corda hominum manifesta sunt prudentibus
infernus et perditio non replentur similiter et oculi hominum insatiabiles (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
quomodo probatur in conflatorio argentum et in fornace aurum sic probatur homo ore laudantis
22 Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
si contuderis stultum in pila quasi tisanas feriente desuper pilo non auferetur ab eo stultitia eius
23 Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
diligenter agnosce vultum pecoris tui tuosque greges considera
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
non enim habebis iugiter potestatem sed corona tribuetur in generatione generationum
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
aperta sunt prata et apparuerunt herbae virentes et collecta sunt faena de montibus
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
agni ad vestimentum tuum et hedi agri pretium
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
sufficiat tibi lac caprarum in cibos tuos in necessaria domus tuae et ad victum ancillis tuis
