Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Ne glorieris in crastinum, ignorans quid superventura pariat dies.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Laudet te alienus, et non os tuum: extraneus, et non labia tua.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
Grave est saxum, et onerosa arena: sed ira stulti utroque gravior.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
Ira non habet misericordiam, nec erumpens furor: et impetum concitati ferre quis poterit?
5 Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Melior est manifesta correptio, quam amor absconditus.
6 Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Meliora sunt vulnera diligentis, quam fraudulenta oscula odientis.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
Anima saturata calcabit favum: et anima esuriens etiam amarum pro dulci sumet.
8 Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
Sicut avis transmigrans de nido suo, sic vir qui derelinquit locum suum.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Unguento et variis odoribus delectatur cor: et bonis amici consiliis anima dulcoratur.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
Amicum tuum, et amicum patris tui ne dimiseris: et domum fratris tui ne ingrediaris in die afflictionis tuæ. Melior est vicinus iuxta, quam frater procul.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Stude sapientiæ fili mi, et lætifica cor meum, ut possis exprobranti respondere sermonem.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
Astutus videns malum, absconditus est: parvuli transeuntes sustinuerunt dispendia.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Tolle vestimentum eius, qui spopondit pro extraneo: et pro alienis, aufer ei pignus.
14 Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
Qui benedicit proximo suo voce grandi, de nocte consurgens maledicenti similis erit.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
Tecta perstillantia in die frigoris, et litigiosa mulier comparantur:
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
qui retinet eam, quasi qui ventum teneat, et oleum dexteræ suæ vocabit.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Ferrum ferro exacuitur, et homo exacuit faciem amici sui.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
Qui servat ficum, comedet fructus eius: et qui custos est domini sui, glorificabitur.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
Quomodo in aquis resplendent vultus prospicientium, sic corda hominum manifesta sunt prudentibus.
Infernus et perditio numquam implentur: similiter et oculi hominum insatiabiles: (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Quomodo probatur in conflatorio argentum, et in fornace aurum: sic probatur homo ore laudantis. Cor iniqui inquirit mala, cor autem rectum inquirit scientiam.
22 Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
Si contuderis stultum in pila quasi ptisanas feriente desuper pilo, non auferetur ab eo stultitia eius.
23 Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Diligenter agnosce vultum pecoris tui, tuosque greges considera:
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
Non enim habebis iugiter potestatem: sed corona tribuetur in generationem et generationem.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Aperta sunt prata, et apparuerunt herbæ virentes, et collecta sunt fœna de montibus.
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
Agni ad vestimentum tuum: et hœdi, ad agri pretium.
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
Sufficiat tibi lac caprarum in cibos tuos, et in necessaria domus tuæ: et ad victum ancillis tuis.
