< Ordsprogene 27 >
1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Tangtho e hnin hanlah kâoup hanh, bangkongtetpawiteh bangmaw a tâcokhai han tie na panuek hoeh.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Namahoima laipalah ayâ ni na pholen naseh, nama e pahni ni laipalah alouke ni na pholen naseh.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
Talung hai a ri teh sadi hai a ri, hatei tamipathu lungkhueknae teh hotnaw hlak a ri hnawn.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
Lungkhueknae teh a mathoe, lungphuennae teh a matheng, hatei utnae teh apinimaw a khang thai han.
5 Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Hro e lungpatawnae hlak teh hmantang yue e ahawihnawn.
6 Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Hmâ na ka paca e hui teh yuem a kamcu, hatei taran ni na paco e teh dumyennae doeh.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
A von ka paha tangcoung e ni teh khoipha patenghai ngai mahoeh toe, hatei a von ka hlam e tami hanelah teh kakhat e patenghai a radip.
8 Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
Ma e imlaw ka palum ngai hoeh e teh, tava a tabu dawk kaawm ngai hoeh e hoi a kâvan.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Satui hoi hmuitui ni lungthin a konawm sak teh, hui kahawi ni pouknae na poe e ni hringnae konawm sak.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
Na pa e hui hoi nama e hui kapek hanh, runae na kâhmo navah na hmaunawngha im kuekluek cet hanh, ahlanae koe e na hmaunawngha hlak teh a hnainae koe e na hui a hawihnawn.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Na ka pacekpahlek e ka pathung thai nahanlah ka capa, lungang haw, ka lungthin konawm sak haw.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
Tamilungkaang ni thoenae hah sut a hmu teh a kâhro, kamawngrame ni teh a kâphumsin teh rek e lah ouk ao.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Tamitavan hanelah amahkhankung teh a angki amahkhan nahanelah la pouh lah ao vaiteh napui koe poe naseh.
14 Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
Amom a thaw teh kacaipounglah a hui yawhawi ka poe e teh, thoebonae lah pouk pouh lah ao han.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
Lai pou ka roe e yu teh, Puenghoi khonan hnin e khoramei hoi a kâvan.
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
Hote napui ka pâkuem e teh, kahlî ka pâkuem niteh, aranglae kut dawk satui kasum e hoi a kâvan.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Sum teh sum hoi doeh letlang hran sak thai, hot patetlah tami ni a hui e a minhmai ouk a pan sak.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
Thaibunglung kung ka tawn e pueng ni thaibunglung paw a ca han, hot patetlah a bawi e thaw ka tawk e teh bari lah ao han.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
Tui dawk coungnae a kamnue, hot patetlah tami lungthin ni tami a kamnue sak.
20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol )
Sheol hoi rawkkahmanae teh khout boihoeh, hot patetlah tami e mit ni a khout tie tawn boihoeh. (Sheol )
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Sôlêinae manang teh ngun hanelah, takhuenhmai teh sui hanelah ao. Tami teh oup e lahoi a bawilennae panue lah ao.
22 Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
Tamipathu teh sumdawk cakang hoi mek ka phawm nakunghai a pathunae ni cettakhai pawm mahoeh.
23 Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Na tuhu kong panue nahanlah panki loe, na saringhu hah kahawicalah a kountouk.
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
Bangkongtetpawiteh, tawntanae heh a yungyoe kangning hoeh, hoehpawiteh bawilukhung heh se pueng dawk kangning hoeh.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Phonaw hai a pâw, catinaw hai a pâw, law e a pawnaw hai khue lah ao.
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
Tunaw ni na khohna hane hmaenaw ni lawhmuen ran nahane ouk a thokhai.
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
Nang ni na ca hane, imthungnaw ca hane, sannunaw ca hanelah hmae sanutui teh a khout han doeh.