Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Khawnbang hanah amoek hmah, khawnbang ah timaw angzo tih, tito na panoek ai.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Na pakha hoi amkoeh hmah, minawk kalah mah pakoeh nasoe; na pahni hoiah amkoeh hmah, minawk kalah ih pahni mah pakoeh nasoe.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
Thlung loe azit moe, savuet doeh azit; toe kamthu palungphuihaih loe to hnik pongah doeh azit kue.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
Palungphuihaih loe zit thoh; toe mi maw uthaih hmaa ah angdoe thai tih?
5 Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Tamquta hoiah amlung pongah loe kamtueng ah angzoeh to hoih kue.
6 Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Ampui loe ahmaa caak naah doeh oepthoh; toe misa mah mok ih loe alinghaih ah ni oh.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
Zok amhah kami loe khoitui to panuet; toe zok amthlam kami hanah loe ka khaa doeh luep.
8 Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
Angmah ih im caehtaak kami loe, angmah ih tabu azawk taak tavaa hoiah anghmong.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Hmuihoih hoi hmuihoih tui mah poekhaih to nawmsak; ampui kahoih mah loe anghoe koi kaom poekhaih to palung tang hoiah paek.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
Nam pui hoi nam pa ih ampui to pahnawt hmah; raihaih tong naah nam nawkamya im ah caeh hmah; na imtaeng kami loe ahmuen kangthla ah kaom nam nawkamya pongah hoih kue.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Ka capa, palungha ah loe, ka palungthin hae anghoesak ah; to tiah ni kai hnaphnae kaminawk to ka pathim thai tih.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
Khopoek thaih kami loe raihaih to hnukcoek moe, abuephaih to pakrong; toe poekhaih tawn ai kami loe muk rumram moe, patangkhanghaih to hnuk.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Kahni to na khring pae ai ah loe angvin hoi panoek ai ih nongpata khaeah lokkamhaih to sah hmah.
14 Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
Khawnthaw ah angmah ih ampui hanah tha hoi tahamhoihaih paek kami loe, anih tangoenghaih baktiah ni oh.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
Angzoeh koeh zu loe cawh tue ah, khotui kalong imphu hoiah anghmong.
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
To baktih nongpata to hawk kami loe, takhi hawk kami hoiah anghmong, anih loe bantang ban ah bawh ih situi baktiah oh.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Sum mah sum to noetsak baktih toengah, ampui mah angmah ih ampui mikhmai to pansak.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
Thaiduetkung toep kami loe thaiduet thaih to caa tih; to baktih toengah Angraeng khenzawn kami loe pakoehhaih to om tih.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
Tui pongah krang amtueng baktih toengah, kami ih palungthin mah kami to amtuengsak.
Hell hoi duekhaih loe natuek naah doeh koi thai ai; to baktih toengah kami mik mah hnukhaih to boep thai ai. (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Sumkanglung tui pacii hanah laom to oh, suitui pacii hanah kamngaeh hmai to oh; to baktih toengah kami doeh pakoehhaih hoiah tanoek thaih.
22 Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
Kamthu loe cang hoi nawnto suum pongah na daeng cadoeh, amthuhaih to anghmaa thai mak ai.
23 Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Nangmah ih tuunawk to kahoih ah panoek ah loe, nangmah ih maehnawk to kahoih ah khenzawn ah.
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
Angraenghaih loe dungzan ah cak poe ai; angraeng lumuek doeh caa nawktanawk khoek to cak poe ai.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Phroh loe amprawk moe, phroh kangtha to tacawt, mae ah kaom lawk ih cang to aah o.
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
Tuu zawhhaih phoisa hoiah khukbuen to qan ah, maeh zawhhaih atho hoiah lawk to qan ah.
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
Na caanawk hoi na tamna nongpatanawk pacah hanah, maeh tahnutui kapop ah na tawn tih. p
