Ordsprogene 26

1 Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.

Ng’omuzira bwe gutasaana mu biseera bya kusiga oba enkuba mu makungula, n’ekitiibwa bwe kitasaanira musirusiru.

2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

Ng’enkazaluggya ewabye, ng’akataayi akabuukabuuka, ekikolimo ekitasaanidde tekibaako kye kikola.

3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.

Embooko ya mbalaasi, n’olukoba lwa ndogoyi, n’omuggo gusaanira migongo gya basirusirusiru.

4 Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.

Toyanukulanga musirusiru ng’obusirusiru bwe, bwe buli, oleme kubeera nga ye.

5 Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

Omusirusiru omuddangamu ng’obusirusiru bwe, bwe buli, si kulwa nga yeerowooza nti mugezi.

6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.

Omuntu atuma omusirusiru, aba ng’eyeetemyeko ebigere n’anywa obusungu.

7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.

Ng’amagulu g’omulema bwe galengejja obulengezzi, bwe lutyo n’olugero bwe lubeera mu kamwa k’omusirusiru.

8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.

Ng’atadde ejjinja mu nvuumuulo bw’aba, n’oyo awa omusirusiru ekitiibwa bw’atyo bw’abeera.

9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.

Ng’eriggwa bwe lifumita mu mukono gw’omutamiivu, bwe lutyo n’olugero bwe lubeera mu kamwa k’abasirusiru.

10 Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.

Ng’omulasi w’akasaale, amala galasa buli gw’asanze, bw’abeera bw’atyo apangisa omusirusiru oba omuyise yenna gw’asanze.

11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.

Ng’embwa bw’eddira ebisesemye by’ayo, bw’atyo bw’abeera omusirusiru adda mu nsobi ze.

12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.

Olaba omuntu omugezi mu maaso ge ye? Omusirusiru alina essuubi okumusinga.

13 Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«

Omugayaavu agamba nti, “Mu kkubo eriyo empologoma, empologoma enkambwe eyita mu luguudo!”

14 Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.

Ng’oluggi bwe lukyukira ku ppata zaalwo, bw’atyo omugayaavu bw’akyukira ku kitanda kye.

15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.

Omugayaavu akoza n’engalo ze mu kibya, naye olw’obunafu bwe n’atasobola kuzizza mu kamwa.

16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

Omugayaavu alowooza nti mugezi, okusinga abantu omusanvu abaddamu ebibuuzo mu butuufu.

17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

Ng’asika embwa amatu, omuyise bw’abeera eyeeyingiza mu luyombo olutali lulwe.

18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

Ng’omulalu akasuka emmuli ez’omuliro oba obusaale obutta,

19 er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«

bw’abeera omuntu alimba munne, n’agamba nti, “Mbadde nsaaga busaazi.”

20 Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

Enku bwe zibula omuliro guzikira, awatali lugambo ennyombo ziggwaawo.

21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

Ng’amanda ku gannaago agaliko omuliro, oba enku ku muliro, bw’abeera omusajja omuyombi mu kuwakula entalo.

22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

Ebigambo by’omuntu ageya biri ng’emmere ewoomerera, bigenda mu bitundu by’omubiri eby’ewala.

23 Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

Ng’ekintu eky’ebbumba ekibikkiddwako amasengere, bwe gibeera emimwa eminyiikivu egisibuka ku mutima omubi.

24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

Omuntu ow’enkwe alimbalimba n’emimwa gye naye ng’aterese obulimba mu mutima gwe.

25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

Wadde nga by’ayogera bisanyusa, tomukkiririzaamu kubanga eby’emizizo musanvu bijjuza mu mutima gwe.

26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

Enkwe ze ziyinza okubikkibwa mu kubuzaabuuza, naye obutali butuukirivu bwe buliggyibwayo mu lukuŋŋaana.

27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

Buli asima ekinnya y’alikigwamu, n’oyo aliyiringisa ejjinja gwe liriddira.

28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

Olulimi olulimba lukyawa abo be lufumita, n’akamwa akawaanawaana kaleeta okuzikirira.